
Ledelsen for Sjællands Udviklingsalliance får fremover selskab af Line Fossing Riel, der er direktør hos Erhvervshus Sjælland.
Det oplyser Sjællands Udviklingsalliance i en pressemeddelelse.
"Erhvervshus Sjælland arbejder hver dag for at styrke virksomhedernes muligheder, og med denne rolle får vi en unik mulighed for at bidrage til, at hele regionen står stærkere. Jeg ser Sjællands Udviklingsalliance som en afgørende platform for at samle kræfterne om at udvikle bæredygtige løsninger, der både gavner erhvervslivet og regionens borgere," lyder det fra Line Fossing Riel.
Sjællands Udviklingsalliance er etableret med det formål at samle kræfter på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder, brancher og sektorer for at forløse potentialet, der er for Sjælland og øerne. Alliancen ønsker at gøre området til et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed.
Hos udviklingsalliancen skal Line Fossing Riel være med til at løfte erhvervsudviklingen i regionen med fokus på bæredygtig vækst og partnerskaber, og det ser hun et stort potentiale i.
"Vi ser store muligheder i at bringe lokale styrker og ressourcer i spil gennem et tæt samarbejde mellem offentlige aktører, private virksomheder og samfundet. Sammen kan vi skabe løsninger, der ikke kun styrker erhvervslivet, men også gør regionen mere attraktiv som helhed," siger hun.
Udviklingsalliancen består af et repræsentantskab, en række partnerskaber og medlemmer og drives af et sekretariat, som ledes af Region Sjælland, Sparekassen Sjælland-Fyn og Erhvervshus Sjælland.
Line Fossing Riel har en kandidat i international business. Hun har arbejdet hos Erhvervshus Sjælland de seneste 17 år, hvor hun har været direktør siden marts.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















