
Byrådet i Varde Kommune har torsdag eftermiddag konstitueret Karoline Klaksvig som kommunaldirektør.
Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Meldingen kommer efter, at Varde Kommunes økonomiudvalg tidligere på måneden valgte at indstille til byrådet at stoppe samarbejdet med kommunaldirektør Henning Haahr Pedersen.
Begrundelsen lød, at økonomiudvalget ønskede en anden profil til den fremadrettede ledelse af kommunen.
Karoline Klaksvig kommer fra en stilling som konstitueret direktør for plan, kultur og teknik i selvsamme kommune.
"Min vigtigste opgave bliver at sikre, at alle vores dygtige medarbejdere kan fortsætte med at levere velfærd, drift og udvikling af Varde Kommune," lyder det fra Karoline Klaksvig.
Tidligere har Karoline Klaksvig bestridt stillinger i blandt andet Skattestyrelsen, Skat og Beskæftigelsesministeriet.
Karoline Klaksvig er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"























