FH: Gør de mange midlertidige uddannelsestiltag til arbejdsløse varige

Skulle nogle være i tvivl, kan man kigge ud ad vinduet: Vinteren nærmer sig med hastige skridt og dermed også årsskiftet.
Det betyder også, at Danmark skal have en ny finanslov. I år er det en lidt speciel øvelse, fordi finanslovsforhandlingerne, der normalt ville finde sted netop nu, er afløst af den vigtige øvelse, at forsøge at danne et nyt fundament for en ny regering i Danmark.
Derfor er der lagt op til, at Danmark får en midlertidig finanslov indtil en regering er dannet. Men hvad så med de midlertidige uddannelsestiltag til arbejdsløse, der udløber ved årsskiftet?
Vores forhåbning var, at de i forbindelse med finanslovsforhandlingerne kunne blive forlænget, fornyet eller måske endda styrket. Nu virker det mere usikkert, hvordan deres skæbne bliver i den midlertidige finanslov. Væsentligst gælder det retten til et uddannelsesløft, som Finansministeriet skønner vil øge arbejdsudbuddet med 300 fuldtidspersoner varigt.
Opgør med de midlertidige forsøg
Økonomien til den midlertidige ordning udløber med udgangen af 2022, og den permanente ordning er først finansieret fra 1. januar 2024. Det skaber et hul i 2023, som naturligvis bør lukkes. Hvis en ordningen er god i går og i morgen, så er den det nok også i dag. Det må være en bunden opgave at finde penge til det.
Netop nu er der en lang række midlertidige forbedringer, der står til at udløbe. Det gælder eksempelvis jobrotationsordningen og voksenlærlingeordningen
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Desværre kan usikkerheden om økonomien allerede have konsekvenser i dag. Således kan erhvervsskolerne naturligt nok frygte for, at der ikke er den samme økonomi i ordningen i 2023 og må tilpasse sig derefter, hvilket betyder fyringer og færre kurser. Det skaber et ”dyk” i en ordning, der sikrer at ufaglærte arbejdsløse bliver faglærte. Det har vi hverken tid eller råd til.
Men udfordringen gælder ikke kun uddannelsesløftet. Netop nu er der en lang række midlertidige forbedringer, der står til at udløbe. Det gælder eksempelvis jobrotationsordningen, voksenlærlingeordningen og andet.
Forbedringer, der i nærmest i alle tilfælde er blevet vedtaget med en klausul om, at det skulle evalueres, hvorvidt og hvordan forbedringerne har virket. Men evalueringerne er ikke færdige. Og behovet er der fortsat. Så hvorfor ikke holde fast, indtil vi ved, hvordan det virker?
Vi skal grundlæggende gøre op med de mange midlertidige forsøg og ordninger på beskæftigelsesområdet. Og vi skal opprioritere uddannelse og opkvalificering af arbejdsløse, så ledighedsperioden bliver brugt på en måde, der styrker tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidigt skaber flere faglærte i Danmark.
Men nu og her står vi i en særpræget situation, der kræver omtanke. Husk derfor uddannelsesordningerne på den midlertidige finanslov.
Indsigt

Karina Adsbøl spørger Mattias TesfayeEr der afsat nok midler til, at kommunerne kan indføre billigere pasning og flere pædagoger?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
Udvalget spørger Jacob JensenHvem vil blive ramt på beskæftigelsen ved en halvering af dansk svineproduktion?Besvaret
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 129 Barnets lov med videre (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- B 106 At skabe mulighed for dispensation fra kommunernes anlægsloft (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)Fremsat
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- KL ser mørke skyer over treparten: "Jeg er oprigtigt talt bekymret"
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kommunernes budget eksploderer på det mest betændte område. Men Christiansborg stikker hovedet i busken
- KL-formand drømmer om at få ny model for priser på botilbud ind i regeringsgrundlag






























