Debat

FOA: Udbudsloven indfrier ikke målet om forenkling og gennemsigtighed

DEBAT: Udbudsloven har ikke skabt mere gennemsigtighed i de kommunale udbud, skriver Thomas Enghausen, der efterlyser flere offentlige kontrolbud og et opgør med et overdrevet fokus på pris. 

"Hvis kommunen selv kan løse opgaven billigere end en privat leverandør, der skal sikre et overskud, bør opgaven ligge hos kommunen," skriver Thomas Enghausen. 
"Hvis kommunen selv kan løse opgaven billigere end en privat leverandør, der skal sikre et overskud, bør opgaven ligge hos kommunen," skriver Thomas Enghausen.  Foto: Thomas Enghausen/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Daniel Bue Lauritzen er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har været ansat hos Altinget siden 2017.

Daniel er redaktør for Altinget By & Bolig og Altinget Transport. Han har tidligere været ansvarlig for Altinget Udvikling og Altinget Christiansborg og været tilknyttet både forside- og debatsektionen. 

Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Enghausen 
Næstformand i FOA 

Udbudsloven har i sin nuværende form ikke skabt den forenkling af kommunernes udbud, som var hensigten fra lovgivernes side.

Her fire år efter kan vi se, at der heller ikke er kommet den gennemsigtighed, som vi havde håbet.

Vi ser stadig kommunerne lave vidt forskellige udbud med vidt forskellige krav til leverandørerne og vidt forskellige måder at vægte pris og kvalitet.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Langt de fleste udbud på for eksempel velfærdsområdet afgøres stadig med al for meget fokus på prisen. Det har vi netop set i Fredericia, hvor udbuddet af ældreplejen nu må gå om efter en klage fra en leverandør, der ikke vandt udbuddet.

Skæv kritik af kontrolbud
Debatten omkring offentlige og private leverandørers konkurrence har (især under den tidligere regering) i høj grad handlet om en ’unfair’ konkurrence, hvor det offentlige tillader sig at byde med på opgaver, der sendes i udbud.

Hvis man skal sikre, at opgaven går til den udbyder, der kan garantere den bedst mulige kvalitet til den bedste pris, skal den offentlige leverandør jo netop byde med.

Thomas Enghausen , Næstformand i FOA

Sandheden er, at kommunerne i al for lav grad benytter sig af kontrolbud. Hvis man skal sikre, at opgaven går til den udbyder, der kan garantere den bedst mulige kvalitet til den bedste pris, skal den offentlige leverandør jo netop byde med.

Ironisk nok er det især de, der råber på fri konkurrence, som også angriber kommuner for at ’blande sig’ i udbuddene.

Hvis kommunen selv kan løse opgaven billigere end en privat leverandør, der skal sikre et overskud, bør opgaven ligge hos kommunen. Det er fri konkurrence – det modsatte er privatisering for ideologiens skyld.

Light-regimet bør afskaffes
Der er andre aspekter af udbudsloven, som i højere grad virker designet til at komme private leverandører i møde end at sikre den bedste hjælp til borgerne.

Således sikrer udbudsloven gennem det såkaldte ’light-regime’, at der er særligt fleksible rammer for udbud af velfærdsopgaver. Det betyder, at udbudsprocessen for indkøb af asfalt er mere reguleret end botilbud til handicappede børn.

For lidt kontrol med overholdelse
Overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår er en helt grundlæggende del af det danske arbejdsmarked.

Vi ser flere og flere offentlige myndigheder skrive krav om overenskomstlignende forhold ind i udbudsmaterialet. Det er positivt.

Men det virker til, at alt for mange myndigheder ikke kræver nogen form for dokumentation for forholdene.

Vi har for eksempel spurgt ind til, hvad Region Syddanmark har gjort for at indhente dokumentation fra leverandører i et konkret udbud. Her tyder svaret på, at myndigheden først har bedt om dokumentation, efter vi i FOA har efterspurgt det – og altså efter udbuddet er afgjort.

Urealistisk lave bud
Eksemplet fra Region Syddanmark er endda et positivt eksempel, fordi der rent faktisk er fulgt op på kravet. Det er nærmere undtagelsen end reglen, at der indhentes oplysninger om arbejdsvilkår.

Den slags klausuler er uden kontrol og opfølgning ikke meget mere værd end det papir, de er printet på.

Det er alt for let blot at skrive under på, at man tilbyder sine ansatte løn på overenskomstniveau, og vi har set eksempler på helt urealistisk lave bud fra leverandører, som ikke efterlader plads til ordentlige løn- og ansættelsesvilkår.

Det er et resultat af kommuner, som alt for snævert skeler til prisen, når opgaven skal tildeles, og som ikke har fulgt op på, om ansættelsesvilkårene vitterligt er på overenskomstniveau.

Dokumentation

Temadebat: Hvor godt fungerer udbudsloven i praksis?

Danmark fik sin første udbudslov nytårsdag 2016. 

Allerede da den nye lov, der implementerer EU-direktivet for offentlige udbud og udstikker rammerne for det offentliges indkøb af varer og andre opgaver, blev vedtaget i december 2015, blev det besluttet, at loven skulle evalueres i 2020. 

Erhvervsministeriet har sin evalueringsrapport på vej, men nu tager Altinget Kommunal forskud på glæderne og beder en stribe interessenter skrive om deres erfaringer med udbudsloven. 

Har den, som det var meningen, skabt “større klarhed, forenkling og fleksibilitet”? 

Hvilke nye problemer er der opstået for ordregivere og leverandører? Og hvordan kan udbudsreglerne forbedres eller simplificeres?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Enghausen

Næstformand, FOA
Pædagog (Gentofte Socialpædagogiske Seminarium 2005)