Peter Karm
Hans Peter GeilHaderslev Kommune ansætter ny kommunaldirektør
Haderslev Kommune har stået uden kommunaldirektør siden 1. december 2019, men jagten efter den rette kandidat er nu slut. Kommunen har nemlig ansat Peter Karm som ny kommunaldirektør.
Det skriver Haderslev Kommune i en pressemeddelelse.
Det kommunale arbejde er ikke uvant for Peter Karm, da han kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Vejle Kommune, hvor han har været direktør for økonomi, arbejdsmarked og sundhed. Nu træder han et skridt op ad karrierestigen og bliver den øverst ansvarlige embedsmand i Haderslev Kommune.
"Det bliver en fantastisk og spændende opgave, sammen med byrådet, ledelsen og den samlede organisation, at udvikle den bedst mulige velfærd til gavn for borgere og virksomheder i Haderslev Kommune," siger Peter Karm i pressemeddelelsen.
Peter Karm er uddannet officer fra Hærens Kampskole, og den erfaring skal han bruge i sit nye job, mener borgmester i Haderslev Kommune Hans Peter Geil (V).
"I kraft af sin militære baggrund passer Peter Karm også som fod i hose til Haderslev som forsvarskommune med mange militære arbejdspladser," siger borgmesteren.
Peter Karm overtaget stillingen fra Willy Feddersen, der 1. december blev ny kommunaldirektør i Middelfart Kommune.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"



















