Bliv abonnent
Annonce
Om  
Helene Liliendahl Brydensholt
Preben Bang Henriksen
Mikkel Bjørn

Indfødsretsudvalgets næstformand trækker sig i protest over "sindelagssamtaler"

Helene Brydensholt fra Alternativet har trukket sig som formand for Indfødsretsudvalget efter uenigheder om de forestående samtaler med statsborgerskabsansøgere om deres demokratiske sindelag.
Helene Brydensholt fra Alternativet har trukket sig som formand for Indfødsretsudvalget efter uenigheder om de forestående samtaler med statsborgerskabsansøgere om deres demokratiske sindelag.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Tre ansøgere om dansk statsborgerskab skal i løbet af uge 49 til samtaler med Indfødsretsudvalget om deres demokratiske sindelag.

Det får nu udvalgets næstformand, Helene Brydensholt (ALT), til at trække sig som næstformand i protest.

Det skriver DR.

Baggrunden for samtalerne er, at de tre ansøgere på sociale medier er kommet med ytringer, som flere politikere – herunder formand for udvalget Mikkel Bjørn (DF) – opfatter som værende i strid mod grundlæggende danske værdier. 

Helene Brydensholt har i ugevis forsøgt at få samtalerne annulleret eller udskudt, indtil juraen er på plads, men det er ikke lykkes hende at få et flertal i udvalget med sig.

Hun har kaldt samtalerne for "sindelagskontrol", som hun ikke kan stå inde for. Det har hun nu taget konsekvensen af.

"Jeg trækker mig fra Indfødsretsudvalget, fordi et flertal i udvalget har valgt at gennemføre nogle samtaler, som er indkaldt på alt for kort tid. Hvor der ikke er styr på retsprincipper. Hvor der potentielt bliver overskredet konventioner," siger Helene Brydensholt til DR.

Også Venstres indfødsretsordfører og medlem af udvalget, Preben Bang Henriksen, har udtrykt bekymring om juraen bag samtalerne. Han stoppede fredag 29. november som både indfødsretsordfører og medlem af Indfødsretsudvalget for Venstre.

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026