KFUM-Spejderne har som led i en større organisationsændring fundet en ny udviklingschef i Peter Lentz, der har været ansat ved organisationen som udviklingskonsulent i mere end ti år.
Det skriver KFUM-Spejderne i en pressemeddelelse.
I sin nye stilling overtager Peter Lentz ansvaret for ledelsen af udviklings- og projektkonsulenter samt struktureringen af gruppeopgaver.
Peter Lentz har en kandidat i læreprocesser med specialisering i ledelses- og organisationspsykologi fra Aalborg Universitet. Han har tidligere været projektleder i Sammenslutningen af Unge Med Handicap og udviklingskonsulent i Det Danske Spejderkorps.
Organisationsændringen indebærer desuden, at udviklingskonsulent Sus Lynge Dahl er ny kommunikationskonsulent, mens kommunikationschef Marie Oland Tanggaard træder ind i ledelsesteamet.
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"






















