
Charlotte Markussen har været direktør i Høje Taastrup Kommune i 12 år.
Men nu skifter hun direktørstolen ud med stillingen som dekan på det Sundhedsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole.
Det skriver Københavns Professionshøjskole i en pressemeddelelse.
"Charlotte har en bred erfaring med topledelse og stor viden om det nære sundhedsvæsen, som virkelig vil komme Københavns Professionshøjskole til gode. Hun besidder et kæmpe drive og lyst til at løfte uddannelsesopgaven på sundhedsområdet, og jeg ser virkelig frem til samarbejdet," lyder det fra Københavns Professionshøjskoles rektor, Anne Vang Rasmussen.
Hovedpersonen selv glæder sig til at starte i sin nye rolle.
"Der er jo både en sundhedsreform og en reform af professionsuddannelser, som kommer til at sætte retning for uddannelserne på det Sundhedsfaglige Fakultet. Det bliver virkelig spændende," lyder det fra Charlotte Markussen.
Hun kommer til at have ansvaret for 7000 studerende og 400 ansatte fordelt ti forskellige uddannelser.
Charlotte Markussen er ansvarlig for børn og unge, skoler, daginstitutioner og klubber i Høje Taastrup.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres




















