Bliv abonnent
Annonce
Om  
Mille Damgaard Schjoldan

Kommunal socialchef bliver direktør for Mariehjemmene

Mille Damgaard Schjoldan er ny direktør for Mariehjemmene.
Mille Damgaard Schjoldan er ny direktør for Mariehjemmene.Foto: Mariehjemmene
12. januar 2026 kl. 15.56

Mille Damgaard Schjoldan er ny direktør for Mariehjemmene, hvor hun tiltræder til februar.

Det skriver organisationen i et opslag på Linkedin.

"Jeg glæder mig til i samarbejde med sekretariat, Mariehjem og fondsbestyrelse at videreudvikle Mariehjemmenes stærke brand og position. For mig er det en unik mulighed for at gøre en forskel for udsatte borgere og mennesker med særlige behov," siger Mille Damgaard Schjoldan om sin nye stilling. 

Læs også

Hun overtager efter Ulla Agerskov, der i november meldte ud, at hun ville forlade posten efter to år.

Som direktør for den non-profit organisation Mariehjemmene skal Mille Damgaard Schjoldan nu stå i spidsen for seks plejehjem, et krisecenter for kvinder samt en række botilbud for unge samt psykisk og socialt sårbare folk.

"Jeg og fondsbestyrelsen glæder os til i samarbejde med Mille og fondssekretariatet at sikre en fortsat sund økonomi og at sekretariatet er en attraktiv samarbejdspartner for vores 17 Mariehjem, hvor gensidig tillid er i centrum, og hvor organisationen står samlet både i de daglige opgaver og fremtidige udviklingsinitiativer," siger bestyrelsesformand Anette Damgaard.

Mille Damgaard Schjoldan har siden 2020 været socialchef i Køge Kommune.

Hun er uddannet cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026