Ny journalistisk hjælper til Anker Boye
5. august 2014 kl. 11.54
Odense Kommune opruster på kommunikationsfronten. I alt har kommunen ansat fire nye medarbejdere i strategi- og kommunikationsstillinger. Det skriver Fyens Stiftstidende.
Jørgen Clausen fra TV 2/Fyn skal fremover assistere borgmester Anker Boye i hans pressearbejde.
Herudover skal Niklas Bøgh, der ligeledes kommer fra TV 2/Fyn fremover arbejde som kommunikationsrådgiver i Kommunen.
Cand.scient.pol. Kåre Pedersen er ansat som chefkonsulent. Han skal understøtte Borgmesterforvaltningens politiske og administrative topledelse i det daglige arbejde med de kommunale, strategiske dagsordner. Kåre Pedersen har hidtil været ansat ved Dagbladet Information.
Endelig er Cand.mag. Mads Sand ansat som strategikonsulent. Han skal sammen med de øvrige strategikonsulenter udvikle og håndtere strategiske dagsordener på tværs af Odense Kommune.
Mads Sand har hidtil arbejdet som erhvervs- og udviklingskonsulent i Fredericia Kommune.
- Her er otte bud på Sundhedsministeriets næste departementschef
- Vraget ordfører er stadig i chok efter folketingsexit: "Jeg har ikke engang lyst til at gå Caminoen"
- K-næstformand går i rette med bagland: Ikke en borgmesteropgave at forhandle regering
- Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang
- Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om ulovlige anbringelser

















