Lasse Frimand Jensen
Thomas Kastrup-LarsenPort of Aalborg får ny bestyrelsesformand
De sidste otte år har Aalborg Kommunes borgmester, Thomas Kastrup-Larsen, været bestyrelsesformand for Port of Aalborg. Men nu overtager Lasse Frimand Jensen bestyrelsesposten.
Det skriver havnen i en pressemeddelelse.
Thomas Kastrup-Larsen er i øjeblikket sygemeldt med stress. Det skete, efter Frihedsbrevet og B.T samtidig afdækkede, hvordan Aalborg-entreprenøren Jesper Skovsgaard i 2017 fik 100.000 kroner af Aalborg byråd til at lave en kampagnevideo, der skulle lokke et TV 2-program til at foretage optagelser i området.
Senere i valgperioden donerede Jesper Skovsgaard 50.000 kroner til Socialdemokratiets lokalafdeling i Aalborg af tre omgange, hvilket betyder, at donationen kunne foretages anonymt. Det har medførte kritik fra blandt andet Transparency International. Kritikken er dog blevet afvist af Jesper Skovsgaard.
Siden 2018 har Lasse Frimand Jensen været bestyrelsesformand i havnens driftsselskab Port of Aalborg Logistics og er gruppeformand for den socialdemokratiske byrådsgruppe. Til daglig arbejder han som teamleder for International House North Denmark – et netværkshus for nordjyske virksomheder.
”Jeg er meget glad for og stolt over, at bestyrelsen har valgt mig som bestyrelsesformand for Port of Aalborg. Jeg ser frem til at forsætte selskabets ambitiøse kurs sammen med direktionen og havnens dygtige medarbejdere,” udtaler Lasse Frimand Jensen i pressemeddelelsen og fortsætter:
”Vi skal styrke rammerne om virksomheder, der arbejder med grøn energi. Her er vores område i dag via stærke industriklynger og aktører blandt de førende i verden inden for for eksempel test af vindmøllevinger og udvikling af metanolbrændselsceller til bilindustrien.”
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"





















