Bliv abonnent
Annonce
Om  
Michael Svane

Rådet for Sikker Trafik genvælger Mr. Transport som formand

Efter mange år i branchen går Michael Svane under tilnavnet Mr. Transport.
Efter mange år i branchen går Michael Svane under tilnavnet Mr. Transport.Foto: Hans Søndergaard
11. juni 2025 kl. 10.06

Michael Svane er blevet genudpeget som formand for Rådet for Sikker Trafik.

Det skriver han selv i et opslag på LinkedIn.

Det er transportminister Thomas Danielsen, der har valgt at forlænge udpegningen med yderligere fire år efter en indstilling fra Rådet.

"Tak til Thomas Danielsen og vores mange partnere i og for en sikker mobilitet i hele Danmark – glæder mig til at arbejde sammen med Jakob Bøving Arendt og rådets mange dygtige medarbejdere," skriver Michael Svane i opslaget.

Sideløbende med formandsposten rådgiver Svane i dag hos Geelmuyden Kiese med særligt fokus på mobilitet, infrastruktur og politisk kommunikation.

Han er tidligere branchedirektør i DI Transport, hvor han stod i spidsen i 14 år, og har tidligere været direktør og erhvervspolitisk chef i Danske Vognmænd. Efter mange år i branchen går Svane under tilnavnet Mr. Transport.

Michael Svane er uddannet jurist fra Københavns Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026