Bliv abonnent
Annonce

Klimatilpasningsprojekt modtager millionstøtte

10. oktober 2016 kl. 12.27

Den nye kampagne "Regn & Byer", der er sat i gang af Realdania, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, DANVA, Forsikring & Pension og KTC, modtager en million kroner i støtte til fire forsøgsprojekter. Det skriver Realdania på sin hjemmeside

"I Realdania har vi hidtil støttet en række ambitiøse projekter, som har koblet klimatilpasning med udvikling af livskvalitet i vores byer. Med Regn & Byer går vi skridtet videre fra disse succesfulde, men enkeltstående projekter, og udvikler viden og procesredskaber, der kan gøre naturligt at tænke i merværdi, når vi udvikler og klimatilpasser byer," siger Pelle Lind Bournonville, der er projektchef i Realdania.

Projektet skal sikre bedre klimatilpasning ved at styrke et strategisk samarbejde mellem kommuner og vandselskaber. I alt fire projekter vil modtage støtte på 250.000 kroner.

Tidligere projekter på Frederiksberg og i Gladsaxe har vist, at man kan spare flere millioner kroner ved at styrke samarbejdet. Her sparede man over 50 millioner kroner.

Projektet gennemføres frem til 2019. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026