Svært at afskaffe det kommunale beskæftigelsestilskud
Kim Rosenkilde
RedaktørVi har set en tendens til, at kommunerne løber efter den billigste løsning og ikke den bedste. Så det er klart, at det skal vi have gjort noget ved. Men jeg er ikke sikker på, at den totale sammenblanding af økonomien i kommunerne er den rette medicin.
Ejner Holst
Arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i LO
Beskæftigelsestilskuddets skønnede størrelse
(løbende priser)
- 2014: 12,64 mia. kr.
- 2013: 14,6 mia. kr.
- 2012: 14,1 mia. kr.
- 2011: 11 mia. kr.
Det er en tvivlsom idé at afskaffe det kommunale beskæftigelsestilskud for at gøre finansieringen af kommunernes beskæftigelsesindsats mere gennemskuelig.
Forslaget kommer fra regeringens Carsten Koch-udvalg, men bliver trods opbakning til intentionerne skudt ned af både formanden for de kommunale økonomichefer og af fagbevægelsen.
"Vi er bange for, at kommunerne mister fokus på beskæftigelsesindsatsen og på de aktive redskaber, der indgår, hvis pengene kommer til at ryge ind i den store bloktilskuds gryderet," siger Ejner Holst, der er arbejdsmarkedspolitisk ansvarlig i LO.
Sådan fungerer beskæftigelsestilskuddet
Beskæftigelsestilskuddet blev indført januar 2010 i forlængelse af, at kommunerne overtog ansvaret for de forsikrede ledige i efteråret 2009.
Tilskuddet skal dække de udgifter til forsikrede ledige, som kommunerne ikke får dækket gennem den direkte statslige refusion. Kommunerne under et får fuld kompensation for udgifterne.
For at give kommunerne et incitament til at få de ledige i job afhænger den enkelte kommunes tilskud blandt andet af, hvordan kommunens ledighed udvikler sig i forhold til udviklingen regionalt.
Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov.
Grundtilskuddet svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsåret forventede pris- og lønniveau.
Merudgiftsbehovet beregnes for kommunerne under et som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret. Der sker en midtvejsregulering i løbet af tilskudsåret og en efterregulering efter tilskudsårets afslutning.
Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og Betænkning 1533 om 'Kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål'.