Søren Svendsen
Niels Hemmingsen
Thomas Kastrup-LarsenTidligere SAS-chef bliver ny direktør for Aalborg Lufthavn
Siden Søren Svendsen annoncerede, at han ville stoppe og dermed ende en 12 år lang direktøræra i Aalborg Lufthavn, har jagten været sat ind på en ny leder til at fremme udviklingen i lufthavnen.
Nu står Niels Hemmingsen klar til at overtage ansvaret for styring og service i lufthavnen som ny direktør.
Det oplyser Aalborg Lufthavn i en pressemeddelelse.
Niels Hemmingsen træder til med lang karriere indenfor flybranchen bag sig, som han slog hul på som major i Flyvevåbenet. Siden da har han opbygget ledelelseserfaring i en stilling som chef for den danske afdeling i flyselskabet SAS.
Fra 2011 skiftede han for en tid luftfartsbranchen ud med en mere forbrugerorienteret stilling som chef i Boozt.com, der i 2017 blev børsnoteret på den svenske NASDAQ.
I juni 2019 vendte han hjem til Danmark og er nu klar til flybranchen i Aalborg efter, at Aalborg Lufthavns bestyrelse i enighed nu har valgt ham til at føre lufthavnen gennem coronakrisen.
"Det har været et stort ønske at finde en kandidat, der kan kombinere centrale kompetencer inden for luftfart, med erfaring og succes fra anden forbrugerorienteret branche. Han har således en solid erfaring fra SAS og Boozt.com. Vi forventer, at vi med Niels Hemmingsen ved roret er klar til at vækste på vej ud af coronakrisen til glæde for hele Nordjylland," udtaler bestyrelsesformand i Aalborg Lufthavn Thomas Kastrup-Larsen i pressemeddelelsen.
Omtalte personer
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager
- Borgmester for flest unge mænd med rødder i muslimske lande: "Vi taler alt for meget om de få, der skaber problemer"






















