Tim Whyte: Jeg er født på Rigshospitalet. Men jeg skal kæmpe for at få statsborgerskab

Født på Rigshospitalet er ikke nok

I stedet for at skræmme og fremmedgøre de unge, som Danmark har brug for, bør vi støtte dem i at komme ind på arbejdsmarkedet og demokratiet.

De største tidsler skal luges ud, så unge, der er født og opvokset her, kan få statsborgerskab ved erklæring, når de fylder 18. Som minimum kunne man starte med at ændre reglerne, så man ikke skal udsætte sin uddannelse for at søge om statsborgerskab i Danmark.

Jeg er født på Rigshospitalet for 50 år siden, men jeg arbejder stadig på at få mit danske statsborgerskab.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Det sender et helt skørt signal til unge, som vi egentlig ønsker skal tage en uddannelse. Hvordan er vi endt her?

Det er resultatet af en udlændingedebat, som bliver stadig mere skinger og afkoblet fra virkeligheden. En ny undersøgelse fra Aalborg Universitet viser, at de fleste danskere forestiller sig, at integrationen går markant værre, end den i virkeligheden gør.

Det er ikke overraskende, når vi mest af alt taler om folk i stedet for at tale med dem.

Mit bud er, at de færreste aner, hvilke konsekvenser statsborgerskabsreglerne har for de mennesker, de arbejder eller studerer sammen med.

Jeg taler af erfaring. Jeg er født på Rigshospitalet for 50 år siden, men jeg arbejder stadig på at få mit danske statsborgerskab.

Når jeg fortæller folk om den proces, jeg selv har været igennem, oplever jeg oftest hovedrysten og overraskelse.

Selvom jeg har boet her det meste af mit liv, er dansk gift og har danske børn, har jeg flere gange skullet bevise min 'tilknytning', fordi jeg i perioder har studeret og arbejdet i udlandet.

Det her er ikke en offerfortælling. Det var mit eget valg at studere og arbejde perioder i udlandet. Men det interessante for mig er, at det har givet mig et vindue til en side af Danmark, som mange danskere aldrig har oplevet.

Tidsler i udlændingepolitikken

Når jeg fortæller folk om mine oplevelser med de danske statsborgerskabsregler, plejer de at spørge nysgerrigt ind til, hvordan reglerne er indrettet, og hvad det betyder for mig og min tilknytning til Danmark.

De fleste har aldrig selv haft anledning til at være i kontakt med Udlændingestyrelsen og kender ikke reglerne. Vi får en anden samtale, som handler mindre om symbolpolitik og mere om pragmatik.

Det giver mig faktisk håb. Jeg tror på, at vi kan få en anden debat om, hvordan vi kan indrette statsborgerskabsreglerne, hvis flere lytter til de unges personlige fortællinger.

Danmark kan ikke blive ved med at føre en politik, der behandler unge, der er opvokset her, som gæster i deres eget hjemland.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Når man møder et ungt menneske, som står over for et konkret valg mellem at gå i gang med uddannelse eller tage ufaglært arbejde i årevis for få deres statsborgerskab, bliver tidslerne i vores politik mere klare.

For en af de største og mest absurde udfordringer, de står overfor, er, at uddannelse ikke tæller som en del af beskæftigelseskravet. Man skal nemlig have arbejdet fuldtid i 3,5 år for at søge om statsborgerskab, og det tvinger de unge til at vælge mellem at uddanne sig eller søge ufaglært arbejde.

Det går for eksempel ud over unge som 27-årige Mohabat Lakanwal, der har boet her, siden hun var syv år gammel.

Hun læser medicin og er om få år klar til at behandle danske patienter på danske hospitaler. Men fordi hun har valgt at tage en af landets længste videregående uddannelser, kan hun tidligst påbegynde ansøgningsprocessen, når hun fylder 33.

Danmark kan ikke blive ved med at føre en politik, der behandler unge, der er opvokset her, som gæster i deres eget hjemland.

Vi har brug for unge, der uddanner sig, arbejder og tager del i det danske velfærdssamfund. Og behovet vokser: Danmark står over for en historisk mangel på arbejdskraft, blandt andet på grund af lave fødselstal og en aldrende befolkning, viser de seneste tal fra OECD.

Samtidig oplever mange virksomheder udfordringer med at rekruttere og fastholde medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer.

Ingen adgang til Margueritruten

De unge er en ressource, men de har også et liv uden for arbejdsmarkedet. Det er en farlig udvikling, hvis tusindvis af vores medborgere betragtes som tålt arbejdskraft, der skal servicere resten af samfundet.

Vi kan sagtens have en udlændingepolitik, der både er konsekvent og menneskelig. Men det kræver, at vi fjerner de tidsler, der står i vejen for unge, der er født og opvokset her.

Jeg siger ikke, at statsborgerskab skal kunne trækkes i en automat.

Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Unge, som drømmer om det samme som flertallet af os: At uddanne sig, arbejde, stemme og bidrage til samfundet.

Jeg siger ikke, at statsborgerskab skal kunne trækkes i en automat. Der skal selvfølgelig være krav. Men de største tidsler skal luges ud, så unge, der er født og opvokset her, kan få statsborgerskab ved erklæring, når de fylder 18. Og uddannelse bør tælle som beskæftigelse.

Derfor har vi i Mellemfolkeligt Samvirke skabt en ny seværdighed, vi kalder 'Tidselruten'. Vi inviterer danskerne ind i den virkelighed, som deres naboer, kollegaer og medstuderende lever i, men som jeg tror er usynlig for mange.

Hvor Margueritruten viser Danmarks smukkeste steder, kan man på Tidselruten høre unge uden statsborgerskab fortælle om den lange og ofte absurde vej, som de må gå, for at opnå de rettigheder deres venner automatisk får.

Jeg håber, mange vil bevæge sig ud på ruten og lytte til de unge. Hvis Danmark skal hænge sammen, må vi blive bedre til at stille os i hinandens sko.