V-politiker vil tvinge lobbyister til at registrere, hvor mange penge de bruger på at påvirke lovgivning

Som folketingsmedlem har Kim Valentin (V) oplevet det nogle gange, når han på vegne af Venstre har deltaget i politiske forhandlinger.
Et godt stykke inde i forhandlingerne bliver der pludselig lagt et nyt forslag på bordet, som ikke tidligere er omtalt. Forslaget får forhandlingerne til at tage en drejning. Ingen i forhandlingsrummet taler om, hvor forslaget kommer fra, eller hvem der har forfattet det. Men Kim Valentin har en klar fornemmelse af, at nogen uden for forhandlingsrummet trækker i trådene.
Det nager ham, at han som folkevalgt ikke kan få det fulde overblik over, hvem der har påvirket politiske forhandlinger, der fører til ny dansk lovgivning, og særligt hvor mange penge der ligger bag indsatsen. Han frygter, at befolkningens tillid til politik slår sprækker, hvis baggrunden for beslutningerne ikke er gennemsigtig.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Stoklund affejer partifælle fra Vestegnen: Vi er nødt til at tale om de kriminelle fra ”Stormellemøsten”
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"






















