Vestager
En omlægning af refusionen på beskæftigelsesområdet vil ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) kunne skabe behov for at tilpasse udligningsordningen ad flere omgange. (Foto: Pressebillede/Nicolai Perjesi)

Vestager åbner for udligningsslagsmål

9. maj 2014 kl. 5:00
REFUSION: Regeringen sætter den kommunale udligningsordning i spil i forbindelse med forhandlingerne om en beskæftigelsesreform. DF er klar til en større omlægning, mens Venstre foretrækker tekniske tilpasninger.
| Flere
Regeringen kommer til at åbne en politisk Pandoras æske i form af den kommunale udligningsordning i forsøget på at forhandle sin beskæftigelsesreform hjem.

Størstedelen af reformens bidrag til en øget beskæftigelse kommer fra en omlægning af den kommunale refusionsmodel på området. Der er tale om en øvelse, som jonglerer rundt med de over 100 milliarder kroner, kommunerne hvert år modtager i direkte refusion af udgifter til først og fremmest overførselsydelser.

Det vil ikke kunne gennemføres uden en samtidig omlægning af udligningsordningen, siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R).

"Vi vil gerne lave to ting på samme tid. Nemlig at sørge for, at kommunerne får en tilskyndelse til at gøre mere for deres borgere, så borgerne kan forsørge sig selv. Men som samtidig sikrer, at der er en balanceret udvikling, der gør, at der ikke er nogen kommuner, som lige pludselig står med en meget stor ændring i deres økonomi," siger Margrethe Vestager til Altinget | Kommunal.

Omlægning i flere etaper
Hun vil endnu hverken løfte sløret for nogen detaljer om, hvordan regeringens bud på en ny refusionsmodel kommer til at se ud, eller hvordan udligningsordningen vil skulle ændres for at modvirke utilsigtede forskydninger i den kommunale økonomi.

"Det er en lille smule mere kompliceret end som så. Men vi er i hvert fald på skitseplanet, så langt at vi nogenlunde snart kan begynde de politiske drøftelser om det," siger Margrethe Vestager.

Hun vil dog gerne røbe så meget, at det ikke bliver en tro kopi af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til en ny refusionsmodel. Den model har regeringen allerede regnet på, og det viste nogle fordelingsmæssige ændringer, som ifølge ministeren "vil være meget svært at stå på mål for".

Derfor vil regeringen komme med en lidt anden model i forhold til refusionen, så man får et andet forløb.

"Men det er faktisk ikke tilstrækkeligt til at sørge for, at kommunerne får tid og mulighed for at indstille sig på, at tingene er anderledes. Derfor kommer vi formentlig til at se på udligningen i flere afdelinger for at se, hvordan det her udvikler sig," siger Margrethe Vestager.

Kommunale bekymringer
Udsigten til, at både de mange refusionsmilliarder og den kommunale udligningsordning nu sættes i spil, giver nervøse trækninger blandt landets kommunale økonomichefer. Her er man indstillet på, at en kommende reform vil få tabere.

"Selvfølgelig vil der umiddelbart være tabere. Og det giver os altid en bekymring i kommunerne, fordi det giver usikkerhed. Specielt fordi der er endnu ikke nogen, der kender den konkrete model, og i hvilken takt den vil skulle implementeres, eller hvilke kompenserende foranstaltninger der indgår ved udligningsordningen," siger Tom Ahmt, formand for kommunernes Økonomichefforening.

Han vil blive meget overrasket, hvis ikke reformen giver skævvridninger. Men hvis man vil have kommunerne til at handle anderledes, giver det heller ikke mening at lave en reform, der går i nul.

"Der skal være noget dynamik i det her, som tilskynder kommunerne til at agere på en anden måde end tidligere. Gør de så ikke det, så vil de jo tabe på det. Og der er en generel opfattelse i det kommunale system og blandt vores medlemmer om, at området trænger til en reform," siger Tom Ahmt.

Beskæftigelsestilskud i fokus
Han peger på, at der blandt kommunerne givetvis vil være uenigheder om, hvad en reform konkret skal indeholde, hvor hurtigt den skal gennemføres, og i hvilken grad udligningssystemet skal tilpasses.

Men generelt er der opfattelse af, at systemet aktuelt indeholder nogle uhensigtsmæssige elementer. Blandt andet i form af tilskyndelser til at skifte mellem ydelser og nogle gange at have folk gående for længe på ydelser, som det ikke er hensigtsmæssigt, at de får.

Derfor er der også en grundlæggende enighed i det kommunale system om, at der skal laves en reform af refusionsordningen. Herudover har både Carsten Koch-udvalget og regeringens eget finansieringsudvalg peget på fordele ved helt at afskaffe det såkaldte beskæftigelsestilskud på 12,5 milliarder kroner.

"Da man lavede den seneste udligningsreform, parkerede man spørgsmålet om beskæftigelsestilskuddet. Det tror jeg blandt andet kan hænge sammen med, at de byrdemæssige forskydninger var så store, at man ikke kunne håndtere det i den runde. Det siger jo også noget om, hvad vi potentielt er på vej ind i," siger Tom Ahmt.

DF vil rette skævheder
Den borgerlige opposition på Christiansborg har generelt taget køligt mod regeringens forslag til en reform af beskæftigelsesindsatsen. Skal en aftale forhandles på plads uden om Venstre, vil Dansk Folkeparti formentlig få en nøglerolle.

Og her er man klar til at benytte åbningen af udligningsordningen til se på, om der er brug for ændringer, der rækker ud over de konsekvenser, en omlægning af refusionen fører med sig.

"Vi skal op i helikopterperspektiv. For hvis man laver en reform, der bliver spredt bredt ud over kommunerne, så vil nogen få en gevinst og andre et tab. Virkeligheden er, at hvis en kommune taber en indtægt på et område, så vil man skulle finde pengene på et andet område. Og det er jo ofte kommuner, som er presset på økonomien i forvejen, som bliver ramt af det her," siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen.

Derfor vil det ifølge ham være oplagt at tage fat på allerede eksisterende skævheder i udligningssystemet, når der skal tages hånd om de afledte virkninger af en refusionsomlægning. Og skævheder er der nok af, mener René Christensen.

"Både urbaniseringen, den demografiske udvikling med flere ældre og kommunernes sociale indeks spiller ind. Tingene hænger sammen, så man kan ikke se de her ting adskilt fra en beskæftigelsesreform," siger René Christensen.

Venstre klar til justeringer
Han vil dog vente, til han har set regeringens udspil om en ny refusionsmodel og omlægning af udligningen, inden han vil melde noget ud om sine ønsker til konkrete ændringer.

Heller ikke Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, vil komme med nogen nagelfaste udmeldinger og krav til den del af beskæftigelsesreformen, inden han har set regeringens udspil og beregninger af de afledte økonomiske konsekvenser. Men han kan godt på forhånd afvise, at Venstre vil gå efter at bruge forhandlinger til at presse større omlægninger af udligningsordningen igennem.

"Vi har ingen planer om at lancere et større ønske om igen at skulle gå ind i en udligningsreform. Jeg ved godt, at der er mange ønsker til ændringer i ordningen. Men det er slet ikke det, jeg hører regeringen lægge op til. Og når det ikke er det, der skal ske, så er vi klar til at se på de tekniske justeringer, der i givet fald måtte være nødvendige," siger Jacob Jensen.

Dokumentaion

Arbejdsmarkedskommissionens refusionsmodel

Grundtanken er, at når en borger kommer på en overførselsindkomst, så betaler staten til at starte med 100 pct. af ydelsen.

Herefter aftrappes statens andel gradvist, og efter en periode betaler kommunen hele udgiften til ydelsen - uanset hvilken ydelse der er tale om - og uanset om borgeren fortsætter på samme ydelse eller skifter mellem forskellige ydelser undervejs.

Med udgangspunkt i de daværende refusionssatser stillede Arbejdsmarkedskommissionen forslag om, at den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter skulle udgøre 100 pct. i de første 4 uger en person har været forsørget, 65 pct. fra 5. - 52. uge, 35 pct. mellem 1-3 år og refusionen skulle bortfalde efter en periode på 3 år.

Som en såkaldt indfasningsmodel foreslog Arbejdsmarkedskommissionen, at modellen kun skulle gælde for nye tilkendelser af førtidspension, mens kommunerne stadig skulle modtage refusion efter gældende regler for de borgere, som var tilkendt førtidspension.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK