8. december 2025 kl. 08.00Ministersvar
Karin Liltorp svarer 
Kaare Dybvad BekKarin Liltorp (ALT) spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, hvordan regeringen har vurderet risikoen for en stigning i antallet af førtidspensioner som en direkte følge af, at kommunerne får færre midler til helhedsorienterede indsatser og mentorstøtte
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 77, Spørgsmål 1
Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringen har vurderet risikoen for en stigning i antallet af førtidspensioner som en direkte følge af, at kommunerne får færre midler til helhedsorienterede indsatser og mentorstøtte? Er der foretaget en beregning eller følsomhedsanalyse af, hvor mange flere borgere der statistisk set kan risikere at ende på førtidspension, når indsatser, der netop skal sikre progression, skæres markant ned?
Flere høringsparter skriver direkte, at besparelsen vil “fastlåse borgere på kontanthjælp eller ende på førtidspension”.
Flere høringsparter skriver direkte, at besparelsen vil “fastlåse borgere på kontanthjælp eller ende på førtidspension”.
Svar fra mandag den 8. december 2025
”Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringen har vurderet risikoen for en stigning i antallet af førtidspensioner som en direkte følge af, at kommunerne får færre midler til helhedsorienterede indsatser og mentorstøtte? Er der foretaget en beregning eller følsomhedsanalyse af, hvor mange flere borgere der statistisk set kan risikere at ende på førtidspension, når indsatser, der netop skal sikre progression, skæres markant ned? Flere høringsparter skriver direkte, at besparelsen vil “fastlåse borgere på kontanthjælp eller ende på førtidspension”.” Svar:
Der er i beregningerne bag beskæftigelsesreformen ikke forudsat, at der vil komme flere nye førtidspensionister som følge af reformen, da reglerne for tilkendelse af førtidspension er uændrede. Det er forudsat, at afskaffelsen af ressourceforløb vil betyde, at de personer, der i dag overgår til førtidspension fra ressourceforløb, vil overgå hurtigere til førtidspension.
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne langt større frihed til at tilrettelægge indsatsen for bl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, så den tilpasses den enkelte borgers behov. Med reformen får den enkelte kommunalbestyrelse samtidig mulighed for selv at organisere beskæftigelsesindsatsen, fx så beskæftigelses- og socialområdet organiseres samlet. Det giver bl.a. bedre muligheder for at have et helhedsorienteret syn på den enkelte borger, herunder på de udsatte grupper.
Hertil kommer, at refusionstrappen og kommunernes medfinansiering af ydelser giver kommunerne et tydeligt økonomisk incitament til at sikre kortest mulige vej fra ledighed til beskæftigelse, og til at have en særlig opmærksomhed på den gruppe af borgere med længere forudgående ydelsesforløb, som kan koste kommunerne mest.
Ligesom i dag vil det være op til kommunen i samarbejde med borgeren at sikre, at borgeren får den rette indsats. Dette skal den årlige afklaring af borgeren bidrage til at understøtte, så der netop er sikkerhed for, at borgeren er på den rigtige ydelse og får den rigtige hjælp.
Der er i beregningerne bag beskæftigelsesreformen ikke forudsat, at der vil komme flere nye førtidspensionister som følge af reformen, da reglerne for tilkendelse af førtidspension er uændrede. Det er forudsat, at afskaffelsen af ressourceforløb vil betyde, at de personer, der i dag overgår til førtidspension fra ressourceforløb, vil overgå hurtigere til førtidspension.
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne langt større frihed til at tilrettelægge indsatsen for bl.a. kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed, så den tilpasses den enkelte borgers behov. Med reformen får den enkelte kommunalbestyrelse samtidig mulighed for selv at organisere beskæftigelsesindsatsen, fx så beskæftigelses- og socialområdet organiseres samlet. Det giver bl.a. bedre muligheder for at have et helhedsorienteret syn på den enkelte borger, herunder på de udsatte grupper.
Hertil kommer, at refusionstrappen og kommunernes medfinansiering af ydelser giver kommunerne et tydeligt økonomisk incitament til at sikre kortest mulige vej fra ledighed til beskæftigelse, og til at have en særlig opmærksomhed på den gruppe af borgere med længere forudgående ydelsesforløb, som kan koste kommunerne mest.
Ligesom i dag vil det være op til kommunen i samarbejde med borgeren at sikre, at borgeren får den rette indsats. Dette skal den årlige afklaring af borgeren bidrage til at understøtte, så der netop er sikkerhed for, at borgeren er på den rigtige ydelse og får den rigtige hjælp.
