8. december 2025 kl. 08.00Ministersvar
Charlotte Munch svarer 
Kaare Dybvad BekCharlotte Munch (DD) spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, om lovforslaget vil begrænse kommunernes handlefrihed til at udbyde øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte ved at fastsætte en beløbsgrænse
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 77, Spørgsmål 11
Vurderer ministeren, at lovforslaget vil begrænse kommunernes handlefrihed til at udbyde øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte ved at fastsætte en beløbsgrænse?
Vurderer ministeren desuden, at det er i tråd med beskæftigelsesreformens formål, hvis der sættes grænser for kommunernes egne muligheder for at tilbyde vejledning og opkva
lificering?
Vurderer ministeren desuden, at det er i tråd med beskæftigelsesreformens formål, hvis der sættes grænser for kommunernes egne muligheder for at tilbyde vejledning og opkva
lificering?
Svar fra mandag den 8. december 2025
”Vurderer ministeren, at lovforslaget vil begrænse kommunernes handlefrihed til at udbyde øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte ved at fastsætte en beløbsgrænse? Vurderer ministeren desuden, at det er i tråd med beskæftigelsesreformens formål, hvis der sættes grænser for kommunernes egne muligheder for at tilbyde vejledning og opkvalificering?” Svar:
Beskæftigelsesreformen indeholder besparelser på ca. 1 mia. kr. på øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte. Lovforslaget understøtter, at disse besparelser opnås.
Beskæftigelsesreformen betyder samtidig, at kommunerne får mere frie rammer til at målrette indsatsen til den enkelte borgers behov, og ud fra hvad der virker bedst i forhold til at komme i job.
De friere rammer betyder, at kommunerne kan tilbyde øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte til de grupper, hvor kommunerne vurderer, at det giver mening. Samtidig betyder reformen, at kommunerne ikke længere skal give indsats, hvor formålet er at leve op til proceskrav.
ØVO-grænsen ændrer ikke på, at kommunerne fortsat kan give borgerne tilbud om ØVO-indsatser og mentorstøtte, men den er et udtryk for, at kommunerne fremadrettet i højere grad skal målrette og prioritere deres indsatser.
Beskæftigelsesreformen indeholder besparelser på ca. 1 mia. kr. på øvrig vejledning og opkvalificering og mentorstøtte. Lovforslaget understøtter, at disse besparelser opnås.
Beskæftigelsesreformen betyder samtidig, at kommunerne får mere frie rammer til at målrette indsatsen til den enkelte borgers behov, og ud fra hvad der virker bedst i forhold til at komme i job.
De friere rammer betyder, at kommunerne kan tilbyde øvrig vejledning og opkvalificering samt mentorstøtte til de grupper, hvor kommunerne vurderer, at det giver mening. Samtidig betyder reformen, at kommunerne ikke længere skal give indsats, hvor formålet er at leve op til proceskrav.
ØVO-grænsen ændrer ikke på, at kommunerne fortsat kan give borgerne tilbud om ØVO-indsatser og mentorstøtte, men den er et udtryk for, at kommunerne fremadrettet i højere grad skal målrette og prioritere deres indsatser.
