17. december 2025 kl. 08.00Ministersvar
Victoria Velásquez svarer 
Kaare Dybvad BekVictoria Velasquez (EL) spørger beskæftigelsesministeren, Kaare Dybvad Bek, om ministeren vil indarbejde en udvidelse af ordningen om uddannelsesløft i beskæftigelsesreformen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 66, Spørgsmål 21
Vil ministeren, i lyset af at regeringen fastholder afskaffelsen af revalideringsordningen, redegøre for, om ministeren vil indarbejde en udvidelse af ordningen om uddannelsesløft i beskæftigelsesreformen, herunder:
1) Udvide målgruppen, så personer på andre ydelser end A-dagpenge, herunder kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse og lignende, får adgang til uddannelsesløft, 2) give adgang til uddannelsesløft for personer, der allerede har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, men som på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere kan anvende den, 3) udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, til også at omfatte mellemlange videregående professionsuddannelser og 4) afskaffe kravet om at en tidligere uddannelse ikke må være anvendt inden for de seneste fem år, når der foreligger lægelig dokumentation for, at uddannelsen ikke længere kan anvendes af den pågældende på arbejdsmarkedet?
1) Udvide målgruppen, så personer på andre ydelser end A-dagpenge, herunder kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse og lignende, får adgang til uddannelsesløft, 2) give adgang til uddannelsesløft for personer, der allerede har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, men som på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere kan anvende den, 3) udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, til også at omfatte mellemlange videregående professionsuddannelser og 4) afskaffe kravet om at en tidligere uddannelse ikke må være anvendt inden for de seneste fem år, når der foreligger lægelig dokumentation for, at uddannelsen ikke længere kan anvendes af den pågældende på arbejdsmarkedet?
Svar fra onsdag den 17. december 2025
”Vil ministeren, i lyset af at regeringen fastholder afskaffelsen af revalideringsordningen, redegøre for, om ministeren vil indarbejde en udvidelse af ordningen om uddannelsesløft i beskæftigelsesreformen, herunder:
1) Udvide målgruppen, så personer på andre ydelser end A-dagpenge, herunder kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse og lignende, får adgang til uddannelsesløft, 2) give adgang til uddannelsesløft for personer, der allerede har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, men som på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere kan anvende den, 3) udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, til også at omfatte mellemlange videregående professionsuddannelser og 4) afskaffe kravet om at en tidligere uddannelse ikke må være anvendt inden for de seneste fem år, når der foreligger lægelig dokumentation for, at uddannelsen ikke længere kan anvendes af den pågældende på arbejdsmarkedet?
” Svar:
Ad spørgsmål 1:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide målgruppen for uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Vi har i beskæftigelsessystemet gode muligheder for, at man som ydelsesmodtager kan opkvalificere sig og tilegne sig nye kompetencer med henblik på, at man kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det ændrer beskæftigelsesreformen ikke på.
De gode muligheder for opkvalificering og uddannelse i beskæftigelsessystemet afspejles også i, at brugen af revalidering er faldet markant over en årrække. De seneste tal viser fra jobindsats viser, at 373 personer indenfor de seneste 12 måneder er påbegyndt et revalideringsforløb.
Vi har med beskæftigelsesreformen fastholdt mulighederne for at ledige kan efteruddanne sig, og i den forbindelse her vi f.eks. udvidet positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct., bibeholdt retten til seks ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje samt voksenlærlingeordningen.
I tillæg til de ovenstående ordninger, så har kommunerne, på tværs af målgrupperne i beskæftigelsessystemet, også fortsat mulighed for at bevillige en uddannelse, hvis de vurderer, at det er det rette for den enkelte borger. Reformen understøtter, at kommunerne kan give en målrettet og effektiv indsats, som afspejler den enkelte borgers situation og behov. Jeg synes, at det netop er i tråd med ånden i beskæftigelsesreformen at give frihed til, at kommunerne selv kan vurdere behovet hos den enkelte borger.
Ad spørgsmål 2:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide målgruppen for uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Med uddannelsesordningerne i beskæftigelsessystemet har vi i dag et system med mange gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling.
Derudover er der pr. 1. januar 2024 etableret en uddannelsesgodtgørelsesordning på arbejdsskadeområdet, der har til formål at give borgere, der har fået en arbejdsskade og ikke længere i fuld udstrækning kan varetage et job inden for deres hidtidige fag, bedre muligheder for at blive omskolet.
På baggrund af ovenstående mener jeg, at vi har ordninger, der også kan hjælpe borgere, som grundet helbredsmæssige forhold, ikke længere kan bruge deres uddannelse. Derfor mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at udvide ordningen, som spørgeren foreslår.
Ad spørgsmål 3:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Mit udgangspunkt er, at man skal tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Der er dog samtidig behov for at sikre gode muligheder for, at man som ydelsesmodtager kan efteruddanne sig i beskæftigelsessystemet. Jeg mener, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet skal målrettes mod dem, der har mindst uddannelse, og hvor indsatsen dermed gør størst gavn.
Det er ikke inden for rammen af beskæftigelsesreformen at udvide retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge til ydelsesmodtagere, der allerede har en mellemlang videregående uddannelse. Dog kan der være situationer, hvor det kan give mening, og her kan kommunen bevillige en uddannelse, hvis de mener, det er det rette til at hjælpe en ydelsesmodtager tilbage i beskæftigelse.
2 Ad spørgsmål 4:
Jeg henviser til mit svar under spørgsmål 2.
1) Udvide målgruppen, så personer på andre ydelser end A-dagpenge, herunder kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjobydelse og lignende, får adgang til uddannelsesløft, 2) give adgang til uddannelsesløft for personer, der allerede har en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse, men som på grund af helbredsmæssige forhold ikke længere kan anvende den, 3) udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, til også at omfatte mellemlange videregående professionsuddannelser og 4) afskaffe kravet om at en tidligere uddannelse ikke må være anvendt inden for de seneste fem år, når der foreligger lægelig dokumentation for, at uddannelsen ikke længere kan anvendes af den pågældende på arbejdsmarkedet?
” Svar:
Ad spørgsmål 1:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide målgruppen for uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Vi har i beskæftigelsessystemet gode muligheder for, at man som ydelsesmodtager kan opkvalificere sig og tilegne sig nye kompetencer med henblik på, at man kan hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet. Det ændrer beskæftigelsesreformen ikke på.
De gode muligheder for opkvalificering og uddannelse i beskæftigelsessystemet afspejles også i, at brugen af revalidering er faldet markant over en årrække. De seneste tal viser fra jobindsats viser, at 373 personer indenfor de seneste 12 måneder er påbegyndt et revalideringsforløb.
Vi har med beskæftigelsesreformen fastholdt mulighederne for at ledige kan efteruddanne sig, og i den forbindelse her vi f.eks. udvidet positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct., bibeholdt retten til seks ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje samt voksenlærlingeordningen.
I tillæg til de ovenstående ordninger, så har kommunerne, på tværs af målgrupperne i beskæftigelsessystemet, også fortsat mulighed for at bevillige en uddannelse, hvis de vurderer, at det er det rette for den enkelte borger. Reformen understøtter, at kommunerne kan give en målrettet og effektiv indsats, som afspejler den enkelte borgers situation og behov. Jeg synes, at det netop er i tråd med ånden i beskæftigelsesreformen at give frihed til, at kommunerne selv kan vurdere behovet hos den enkelte borger.
Ad spørgsmål 2:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide målgruppen for uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Med uddannelsesordningerne i beskæftigelsessystemet har vi i dag et system med mange gode muligheder for uddannelse, opkvalificering og omskoling.
Derudover er der pr. 1. januar 2024 etableret en uddannelsesgodtgørelsesordning på arbejdsskadeområdet, der har til formål at give borgere, der har fået en arbejdsskade og ikke længere i fuld udstrækning kan varetage et job inden for deres hidtidige fag, bedre muligheder for at blive omskolet.
På baggrund af ovenstående mener jeg, at vi har ordninger, der også kan hjælpe borgere, som grundet helbredsmæssige forhold, ikke længere kan bruge deres uddannelse. Derfor mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at udvide ordningen, som spørgeren foreslår.
Ad spørgsmål 3:
Indledningsvist bemærkes, at jeg ikke kan støtte det stillede forslag om at udvide de uddannelser, der kan tages via uddannelsesløftet, da det ligger uden for den politiske aftale, og vil bryde med aftalens økonomiske ramme.
Mit udgangspunkt er, at man skal tage uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Der er dog samtidig behov for at sikre gode muligheder for, at man som ydelsesmodtager kan efteruddanne sig i beskæftigelsessystemet. Jeg mener, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessystemet skal målrettes mod dem, der har mindst uddannelse, og hvor indsatsen dermed gør størst gavn.
Det er ikke inden for rammen af beskæftigelsesreformen at udvide retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge til ydelsesmodtagere, der allerede har en mellemlang videregående uddannelse. Dog kan der være situationer, hvor det kan give mening, og her kan kommunen bevillige en uddannelse, hvis de mener, det er det rette til at hjælpe en ydelsesmodtager tilbage i beskæftigelse.
2 Ad spørgsmål 4:
Jeg henviser til mit svar under spørgsmål 2.
