Lotte Rod (R) spørger justitsministeren, Søren Pape Poulsen, hvilke faglige argumenter eller faktiske forhold der ligger til grund for, at der er behov for at lave ny lovgivning for børn mellem 10 og 14 år uden om den eksisterende kriminelle lavalder

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, har ungdomskriminaliteten den seneste årrække overordnet været faldende. Der ses dog en stigning fra 2016 til 2017.

Vi skal selvfølgelig være glade for, at ungdomskriminaliteten overordnet er faldet, men det betyder ikke, at der ikke er behov for en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

For der er stadig for mange børn og unge, der begår kriminalitet.

Der er samtidig også en hård kerne af unge bestående af 1 pct. af en ungdomsårgang, som begår 44 pct. af årgangens kriminalitet.

I den nuværende indsats mod ungdomskriminalitet mangler der fælles retning og konsekvens, og hverken det sociale system eller retssystemet tager i tilstrækkelig grad hånd om børn og unge, som er på vej ud i en kriminel løbebane.

Jeg mener, at det er altafgørende, at vi som samfund sætter tidligere og mere konsekvent ind over børn og unge, der begår kriminalitet, så vi hjælper dem tilbage på ret kurs.

Oprettelsen af Ungdomskriminalitetsnævnet, som bl.a. kan fastsætte målrettede straksreaktioner, skal derfor bidrage til at sikre, at barnet eller den unge, som har begået kriminalitet, udvikler sig i en mere positiv retning, hvor barnet eller den unge i højere grad end i dag hjælpes ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet.