Merete RiisagerUndervisningsudvalget: Hvad vil regeringen med tværministeriel arbejdsgruppe?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren uddybe regeringens overvejelser om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal gå på tværs af bl.a. Undervisningsministeriet, Børne- og Socialministeriet- samt Beskæftigelsesministeriet, og som bl.a. skal kortlægge, om der er lovgivning på tværs af de tre ressortområder, der ”spænder ben” for hinanden?
En række kommuner har allerede i dag erfaringer med at sammentænke indsatser for unge på tværs af lovgivninger. Uanset hvordan kommunerne lokalt vælger at organisere arbejdet, vil de enkelte sektorlovgivninger fortsat gælde og skulle iagttages.
Undervisningsministeriet vil tage initiativ til at etablere en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Børne- og Socialministeriet, KL og Undervisningsministeriet, der vil have fokus på implementering af den kommunale ungeindsats.
Arbejdsgruppen får til opgave at understøtte kommunernes organisering af den kommunale ungeindsats ved bl.a. at skabe overblik over de relevante sektorlovgivninger og begreber.







