Mads Damsbo
Bolette ChristensenKunstmuseum Brandts har fyret sin direktør
Kunstmuseum Brandts i Odense har onsdag valgt at fyre direktør Mads Damsbo.
Den primære grund er, at museet går ind i en 'ny udviklingsfase, der stiller krav om andre kompetencer' hos direktøren. Her nævnes strategiudvikling og drift som eksempler.
Den afgående direktør siger dermed farvel efter seks år i jobbet, hvor han blandt andet har stået i spidsen for en større fusion af de tre museer Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum til ét samlet: Kunstmuseum Brandts.
"Det har været seks fantastiske år for mig på Kunstmuseum Brandts. Ud over store udstillinger om Lars von Trier og Disney har det været en glæde blandt andet at etablere museets erhvervsklub. Samlingen af Brandts er nu tilendebragt, og det er et godt tidspunkt at overgive stafetten," siger Mads Damsbo.
Bestyrelsesformand for Kunstmuseum Brandts Bolette Christensen takker også.
"Mads Damsbo har på rigtig god vis fået lagt de hidtidige tre museer sammen til ét. Det arbejde fortjener han både ros og en stor tak for," siger hun og understreger, at museet nu går ind i en ny æra.
Omtalte personer

Mads Damsbo
Kommende direktør, Østsjællands Museer (15/1-2026), slotschef for Christiansborg Slot, Nationalmuseet

Bolette Christensen
Bestyrelsesmedlem Maycon, Phobos Plastic Recycling, Denmark, Arcadia efuels Vordingborg, Lokaltog A/S, KEA og repræsentantskabet i Lollandsbanken, formand, Kunstmuseum Brandts, Odense
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn

















