
Erik Holstein er den politiske kommentator, som flest har refereret til under valgkampen.
Det skriver Kommunikationsforum i en opgørelse over politiske kommentatorers synlighed i medierne under valget.
Kommunikationsforum har udvalgt en række prominente kommentatorer og registreret, når de blev omtalt i et bredt udvalg af medietyper.
Undersøgelsen viser, at Altingets egen politiske kommentator, journalist Erik Holstein, blev nævnt hele 408 gange i perioden fra valgudskrivelsen 5. oktober 2022 til valget 1. november 2022. Det er en snæver føring, da Hans Engell, der er kommentator på Ekstra Bladet og TV2 News, indtager andenpladsen med 397 omtaler.
Der er til gengæld langt ned til tredjepladsen, som Jarl Cordua med 191 omtaler indtager.
"Når Hans Engell og Erik Holstein ligger i front med over dobbelt så mange hits på Infomedia, tænker jeg, at det er, fordi de ikke blot skriver kommentarer, men også ofte bliver brugt som ekspertkilde af andre medier, og ikke mindst i Ritzau-telegrammer, der jo fungerer som en form for synlighedskatapult, hvor den samme artikel bliver bragt i flere medier," udtaler kommentatorforsker Mette Bengtsson til Kommunikationsforum.
Erik Holstein har været på Altinget de seneste 17 år. Han har tidligere blandt andet været ansat på B.T.'s Christiansborg-redaktion i ti år og har skrevet politiske biografier om Mogens Lykketoft (S) og Marianne Jelved (R) samt en debatbog om udlændingepolitik.
Du finder hans seneste artikler og analyser skrevet for Altinget her.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel




















