Christina Agger er ny redaktionschef hos Avisen Danmark.
Det skriver avisen i en pressemeddelelse.
"Christina Agger er et lysende talent inden for redaktionel ledelse og kommer til at spille en central rolle i de fornyelser, Avisen Danmark står over for," siger chefredaktøren på Avisen Danmark, Peter Rasmussen, i pressemeddelelsen.
Christina Agger har været ansat på Jyllands-Posten siden 2010, hvor hun har været både graver-reporter, indlandsredaktør og de seneste fire år ledende redaktør.
"Avisen Danmark har store ambitioner om at udvikle journalistikken, så den bliver endnu mere dagsordensættende og relevant. Samtidig er der fuldt tryk på den digitale omstilling, hvor medieforbrugerne skal nås på nye og innovative måder. Det er med andre ord et medie i en rivende udvikling, og det er jeg stolt af at blive en del af," siger Christina Agger i pressemeddelelsen.
Christina Agger tiltræder stillingen som redaktionschef 16. august.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham




















