Kunstnerne passer ikke ind i arbejdsmarkedets kasser. Derfor falder de alt for tit ud af sikkerhedsnettet

Der var politisk vilje til at understøtte og skabe kompensationsordninger, men det var svært og krævede et utal af forskellige ordninger, fordi indtægtsgrundlaget var så sammensat, for småt eller for uforudsigeligt.

Kunstnere i Danmark står nemlig i et limbo mellem selvstændige erhvervsdrivende, freelancere og lønmodtagere – uden at passe rigtigt ind i nogen af kasserne.

Det danske arbejdsmarked er ellers kendt for sin tryghed og høje grad af social sikkerhed, men for landets billedkunstnere, musikere, scenekunstnere og andre kulturarbejdere er virkeligheden ofte en anden.

Mange faldt – og falder stadig – mellem alle stole, når det kommer til adgang til ydelser og rettigheder, som andre i samfundet tager for givet.

Mange falder stadig mellem alle stole, når det kommer til adgang til ydelser og rettigheder, som andre i samfundet tager for givet.  

Esben Danielsen

Det bliver især sårbart i større livsskifter: barsel, sygdom, pension. Her bliver det afgørende med et arbejdsmarked, der har fleksible ordninger. Disse områder er der fortsat kun sporadisk viden om.

Efter coronakrisen indgik Dansk Kunstnerråd et samarbejde med Danmarks Statistik for at få bedre hold om forholdene. Fokus er her på professionelle kunstnere (i sig selv en udfordrende definition).

Knap 28.000 kunstnere blev kortlagt. De første data udkom i december 2023. Det var den første danske udgave af en kunstnerstatistik.

Knap 60 procent er musikere og udgør dermed den klart største gruppe, hvorefter andre kunstformer fordeler sig mere ligeligt.

Den mindste gruppe er dem, som ernærer sig inden for film- og tv-branchen – godt 1.000 personer. Det er også den gruppe, hvor de kunstneriske indtægter for flest (47 procent) udgør mest (over 75 procent af årsindtægten).

For billedkunstnerne ser det helt anderledes ud, idet 85 procent har under 75 procent af deres indtægt fra deres kunstneriske virke.

Aldersspændet er tilsvarende utroligt forskelligt. En tredjedel af de professionelle forfattere er over 70 år, og knap to tredjedele af de professionelle musikere er under 50 år. Og langt, langt hovedparten af alle professionelle kunstnere i Danmark bor i hovedstadsområdet eller i Aarhus.

Tallene illustrerer, hvor sammensat en arbejdsgruppe det er, når man taler om kunstnere under ét.

I december 2024 blev statistikken udbygget med flere data om indkomst. Her viste det sig, at 50 procent af de danske professionelle kunstnere har deres indtægt fra mange indkomstkilder – i gennemsnit otte forskellige om året.

Data viste også, at indkomstniveauerne er meget forskellige. Kunstnere, for hvem 75-100 procent af indkomsten kommer fra kunstnerisk virke, har med 548.000 kroner den højeste gennemsnitsindkomst blandt kunstnerne i Danmark.

Rigtig mange kunstnere skal ikke alene være virkelig dygtige kunstnerisk, de skal også kunne jonglere med et arbejdsliv med rigtig mange parametre.  

Esben Danielsen

Medianindkomsten er generelt lavere end gennemsnitsindkomsten på tværs af kunstnernes indkomstgrundlag. Det antyder, at der er en skæv fordeling af indkomsterne i kunstbranchen, hvor et mindre antal kunstnere har en markant højere indkomst end flertallet.

Rigtig mange kunstnere skal derfor ikke alene være virkelig dygtige kunstnerisk, de skal også kunne jonglere med et arbejdsliv med rigtig mange parametre.

Egen virksomhedsdrift kombineret med lønarbejde, måske anden deltidsbeskæftigelse og salg af kunstneriske produktioner, styring af rettighedsaftaler og blik for rettighedsbetaling med videre.

Det giver en kæmpe power og iværksætterkraft.

Hvis du har været tæt på arbejdslivet hos en professionel kunstner, har du måske oplevet, hvordan det kan ligne anden selvstændig virksomhed, bare oppe i et højt tempo. Investering i ny produktion foregår samtidig med salg af eksisterende.

Kunstneren er som person ofte nøglen til selv at udkomme og stå på scenen, mens der bag linjerne skal indgås skiftende partnerskaber og holdes overblik over prisniveauer og nye markedspotentialer. Det er vildt inspirerende og levende, og noget mange andre iværksætterbrancher bliver imponerede af.

Vi har netop kigget på kunsthåndværkernes situation i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Det er velkendt på tværs af vores arbejdsmarked, at det er helt afgørende løbende at kunne få kompetenceløft for at følge med markedet, teknologien og udvikle sit virke til en skiftende omverden.

For mange kunstnere er der ikke en overenskomst med kompetencepuljer. De meget sammensatte arbejdsforhold gør også, at det sjældent er muligt for arbejdsgiveren at sikre kompetenceløft. Derfor er det meget tit kunstneriske legater eller lignende, som er de muligheder, der er.

For mange kunstnere er der ikke en overenskomst med kompetencepuljer.

Esben Danielsen

Residencies er et velkendt setup, hvor man som kunstner kan få stillet et ophold til rådighed for at fordybe sig. Statens Kunstfond har i samarbejde med tilsvarende kræfter i Norge arbejdet for at videreudvikle dette.

En kunsthåndværker kan både have udbytte af at lære ny teknologi, forfine sit håndværk, men absolut også af at få nyt netværk til produktionsmiljøer og nyt kendskab til produktionsmetoder.

Derfor har et forsøg med en nordisk ny residency-ordning set dagens lys. Udbyttet er ret fortryllende.

Korte, gentagne ophold på tværs af Norden kan løfte professionelle kunsthåndværkere til øget marked og nyt kunstnerisk niveau. Det er lot ét eksempel på nogle af de nytænkende tiltag, der skal til for at styrke kunstnernes virke.

Samlet set viser alle data altså, at de danske kunstnere i høj grad falder eller er i risiko for at falde ud af arbejdsmarkedets sikkerhedsnet.

En situation, som andre fag nok også kan nikke genkendende til. Et arbejdsmarked, hvor flere og flere har mange indtægtskilder. Arbejdsmarkedets parter har en stor og svær opgave foran sig for at vise gode løsninger, der kan fastholde et socialt sikkerhedsnet og dermed et agilt og stærkt arbejdsmarked.