Bliv abonnent
Annonce
Om  
Bent Hansen

Bent Hansen ny formand for Gammel Estrup

4. juni 2014 kl. 14.09

Direktør Jørgen Andersen er efter eget ønske udtrådt af bestyrelsen og er blevet afløst af regionsrådsformand Bent Hansen (S), der indtil nu har været menigt medlem af bestyrelsen. Bent Hansen er uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie og har arbejdet som både universitetsunderviser og gymnasielærer. I perioden 1982-2006 sad han i Viborg Amtsråd, og i perioden 1990-2006 var han tillige amtsborgmester i det tidligere Viborg Amt. Siden 2006 har Bent Hansen været regionsrådsformand i Region Midtjylland, og han bestrider desuden en række bestyrelsesposter og andre tillidshverv. Siden 2006 har han siddet i bestyrelsen for Gammel Estrup – Herregårdmuseet, der har en særlig plads i regionsrådsformandens virke: "Det er klart, at jeg, med min baggrund i historiefaget, har en særlig interesse i Gammel Estrup – Herregårdsmuseet. Museet er landets førende herregårdsmuseum, og det er en vigtig kulturarvsinstitution ikke bare i regionen, men på landsplan," siger han i en pressemeddelelse og fortsætter: "Det har været en fornøjelse at være med i den store udvikling, museet har været igennem de senere år, og jeg glæder mig til at arbejde for museet som formand de kommende år." I forbindelse med formandsskiftet indtrådte økonomidirektør Jens Christian Bang i bestyrelsen som ny repræsentant for Aktieselskabet Carl Christensen i stedet for Jørgen Andersen. Desuden forlod godsejer Bent lensgreve Wedell bestyrelsen til fordel for godsejer Anne Sophie Gamborg som repræsentant for Danske Godser og herregårde.
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026