
Bertel Haarder har siddet i Folketinget i over 40 år, men inden det seneste folketingsvalg valgte han ikke at genopstille. Den 78 årige Venstre-mand skulle dermed fra 1. november udforske murene udenfor Christiansborg.
Nu har dk4 overtalt den tidligere minister til at blive tv-vært på kanalen, hvor de har skræddersyet et program til ham, der skal hedde 'Bertel &'.
"Med Bertel Haarder ved roret bliver dk4s profil som privat public service-kanal styrket markant, for Bertel Haarder er ikke kun en højt respekteret, erfaren, vidende, temperamentsfuld og morsom politiker. Han er i høj grad også en fremragende folkeoplyser, demokratiforkæmper og lejlighedssangskriver," siger stifter og ejer af dk4, Stig H. Hasner.
Tv-programmet skal handle om Bertel Haarder, der enten interviewer en person, han er uenig med, eller en der er levende optaget af afgørende tilværelsesspørgsmål. Et job der ifølge Bertel Haarder passer ham bedre end at være politiker.
"Jeg er mere højskolemand og folkeoplyser end politiker. Derfor glæder jeg mig til at bidrage til oplysning og dialog gennem dk4s nye programrække 'Bertel &'," siger Bertel Haarder om sit nye job.
Det første program sendes 20. december, hvor Bertel Haarder får nuværende MF'er Pelle Dragsted (EL) på besøg.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel




















