Bliv abonnent
Annonce
Om  
Andreas Østergaard
Jacob Friberg

B.T. hyrer ny nyhedschef og politisk redaktør

5. september 2022 kl. 10.15

Redaktør på DR Detektor, Andreas Østergaard, skifter til B.T 1. oktober, hvor han bliver nyhedschef i en nyoprettet stilling. Det oplyser B.T. i en mail til Altinget. 

"Mit mål er at gøre B.T. endnu bedre til at rykke på de store dagsordner og tydeligt vise folk, hvilke historier der i vores øjne er vigtigst," udtaler Andreas Østergaard.

I den nye stilling får han ansvaret for Breaking-, Politik- og Graverredaktionen.

Foruden tiden hos DR Detektor har Andreas Østergaard også haft sin arbejdsgang på Radio24syv. 

B.T finder politisk redaktør internt

B.T. udvider også redaktør for gravergruppen på avisen, Jacob Fribergs, ansvarsområde. Fremover bliver han nemlig også politisk redaktør. 

"Mit journalistiske fokus vender sig hele tiden mod Christiansborg. Jeg kan simpelthen ikke holde mig væk. Så det er med stor interesse og glæde, at jeg nu igen bliver en del af B.T.s politiske redaktion. Denne gang i den ledende rolle," siger Jacob Friberg. 

Samtidig understreger han, at de to roller fungerer naturligt sammen, da arbejdet mellem de to redaktioner i mange tilfælde har samme interessefelt. 

Jacob Friberg overtager posten fra Anders Leonhard, som forlod stillingen i april til fordel for en stilling som redaktionschef hos TV 2 Nord.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026