Debat

Dansk Artist Forbund: Stil større krav til musikradio

DEBAT: Selvom musik i høj grad er kulturbærende, har taleradio fået langt mere opmærksomhed fra politisk side. Men i streamingens tid er der brug for krav til musikradio, mener Dansk Artist Forbund.

Ambitiøs musikformidling kræver prioriterede kanaler, der musikalsk kan sætte en dagsorden, skriver Lena Brostrøm. 
Ambitiøs musikformidling kræver prioriterede kanaler, der musikalsk kan sætte en dagsorden, skriver Lena Brostrøm. Foto: Colourbox
Astrid Johanne Bjørnskov
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lena Brostrøm
Formand, Dansk Artist Forbund

Som konsekvens af den forrige regerings hårdhændede medieforlig besluttede DR at rundbarbere musikken.

Men det medieforlig slår sprækker, og der er pres på den nye regering og kulturminister for at træffe nye beslutninger.

En stor del af vores kultur
Musik er en fast del af livet for alle danskere, ung som gammel, passioneret lytter eller aktiv udøvende, professionel eller i fritiden. Musik er en stor del af den kulturelle sektor – favner bredt og smalt og bygger os og vores fællesskaber og historie op.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Taleradioen har for længst fået en sund opmærksomhed, nu er det tid til at beslutte sig for, hvordan vi sikrer musikken i public service-regi. 

Lena Brostrøm
Formand, Dansk Artist Forbund

Vi henter kulturelle indtryk og særligt musik hjem fra hele verden. Den danske musik er også mere bredspektret end nogensinde før. Men uden solid kulturformidling af dansk musik kan vi tabe det hele til algoritmerne, der følger hvert et klik, når vi streamer.

Fordi algoritmerne anbefaler musik ud fra data, vil de internationale produktioner altid stå stærkere end musik fra danske artister.  Det er derfor en meget vigtig kulturpolitisk opgave med at sikre dansk musik.

Uafklaret rolle efter medieforlig
Med DR's beslutning om at lukke tre musikkanaler som følge af medieforliget er musikkens uafklarede rolle i mediebilledet blevet helt tydelig. Alle må op på tæerne!

Den danske musik skal have tydelige platforme, som ikke blot er kuraterede for at tilfredsstille kommercielle interesser, men som er opsøgende og udadvendt public service-radio med dygtige, vidende musikildsjæle som værter. Det kræver en eller flere rene musikkanaler med klare forpligtelser over for danskerne og deres nysgerrighed overfor musikken.

Taleradioen har for længst fået en sund opmærksomhed, nu er det tid til at beslutte sig for, hvordan vi sikrer musikken i public service-regi. Vi har brug for en seriøs formidling, som kanalerne P6 og P8 til fulde stædigt har bevist, der også er lyttere til.

Stil krav til fagligheden
Der er derfor grundlag for at stille større krav til stærkere faglighed og bredde, når det gælder dansk musik. Radiokanaler, der sætter musikformidlingen i centrum. Et bud i DR-regi kunne være et nyt P5, der kunne udvikles til at blive et fyrtårn i bred dansk musikformidling.

Opgaven er at fremtidssikre det danske indhold. Derfor er det på sin plads med en politisk erkendelse af behovet for at styrke musikken og et tydeligt signal om opbakning til at løfte opgaven.

Ambitiøs musikformidling kræver en eller flere prioriterede kanaler, musikalsk aktuelle og dagsordensættende, med fokus på de utallige musikmiljøer i hele landet.

Det kræver et aldrig stillestående samspil mellem fagfolk og publikumsmiljøer, og der er masser af inspiration til nye formidlingsformater at hente hos uafhængige kanaler, danske og internationale musikprogrammer, spillesteder og festivaler. 

Læs også

Dokumentation

Altinget inviterer partiernes nye og genvalgte kulturordførere og aktører til en diskussion om, hvad der bør blive efterårets hotte emne på kulturområdet, og hvad der skal have højeste prioritet.

Mød debatpanelet her, og følg debatten på Altinget Kultur:

Bertel Haarder, kulturordfører for Venstre

Birgitte Bergman, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti

Charlotte Broman, kulturordfører for Socialistisk Folkeparti

Uffe Elbæk, kulturordfører for Alternativet

Pernille Vermund, kulturordfører for Nye Borgerlige

Mai Villadsen, kulturordfører for Enhedslisten

Morten Kirkskov, kunstnerisk direktør i Skuespilhuset

Lena Brostrøm, formand for Dansk Artist Forbund

Louise Stenstrup, direktør i Dansk Teater.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lena Brostrøm

Bestyrelsesleder, Spot Festival, rådgiver, sanger, debattør, fhv. formand forDansk Artist Forbund
Sanger (DR Pigekor)

0:000:00