Debat

Dansk Teater: Få kunsten tilbage på skoleskemaet

DEBAT: Over de seneste år har vi været vidne til en udvikling, hvor kunstens rolle i den demokratiske dannelse af børn og unge politisk har mistet terræn, skriver Louise Stenstrup fra Dansk Teater.

Der skal udarbejdes en national handlingsplan for børn og unges møde med den professionelle kunst i institutionerne, mener Louise Stenstrup.
Der skal udarbejdes en national handlingsplan for børn og unges møde med den professionelle kunst i institutionerne, mener Louise Stenstrup.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Louise Stenstrup
Direktør, Dansk Teater

Allerede med renæssancen og humanismens udbredelse i Europa i det 15. århundrede blev sprog og kultur og dermed kunst, litteratur og historie centrale for den menneskelige dannelse. 

Særligt Ludvig Holberg lagde i Danmark under oplysningstiden kimet til, at kunsten blev betragtet som rummende et pædagogisk og dannelsesmæssigt potentiale, hvor han blandt andet talte for en mere handlende tilgang til læring:

"Ungdommens Optugtelse og Information kand saaledes indrettes, at Theorie, som erhverves af filosofiske og moralske Skrifter kand ved exemplariske Actioner paa Skuespladsen foresættes til Prakxis. Det er i denne Henseende, at fornuftige Skole-Patroner ikke alene have tilladt, men endogsaa anordnet sådanne Spectacler" (Epistola 1748-50).

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Helt frem til dette årtusindeskifte blev kunst således betragtet som vigtige erkendelsesveje til tilværelsens grundvilkår og centrale elementer i den demokratiske og menneskelige dannelse. Det er gennem kunsten, vi erkender og bekræftes i, hvem vi er, og de værdier, der binder os sammen. 

Det er gennem kunsten, vi får viden om, hvor vi kommer fra. Og det er gennem kunsten, vi tilegner os evnen til at reflektere over, hvor vi skal hen.

Sidestil drama med øvrige kreative fag i folkeskolen såvel som på seminaruddannelserne, så nye lærere og pædagoger prioriterer kunstoplevelser i undervisningen og har kompetencerne til at undervise heri.

Louise Stenstrup
Direktør, Dansk Teater

Kunsten mister terræn
Over de seneste år har vi dog været vidne til en udvikling, hvor kunstens rolle i den demokratiske dannelse af børn og unge politisk har mistet terræn. 

Det er ikke kun sket gennem de generelle besparelser på kunst- og kulturinstitutionerne, men også gennem folkeskolereformen og nedskæringer på skole- og institutionsområdet, hvor lærere og pædagoger har stadig færre ressourcer og tid til at prioritere for eksempel teaterforestillinger i undervisningen. 

Samtidig er drama som fag og teaterpædagogik som redskab ikke længere obligatoriske elementer i undervisningen hverken i folkeskolen eller på seminaruddannelserne. 

En udvikling, der blandt andet har betydet, at alle børn og unge ikke længere har lige adgang til kulturtilbud. At børn og unges møde med kunsten i stigende grad er kommet til at afhænge af, hvor man er opvokset, eller størrelsen af familiens pengepung. 

Og at børn og unge i deres institutionsliv ikke længere dannes til refleksive og innovative hele mennesker.

Læs også

Skal ikke reparere, men opbygge borgere
Fremtidens Danmark bygges ikke alene på nye medborgeres evne til at kunne regne. 

Derimod bygger fremtiden på evnen til at kunne innovere, tænke kreativt og reflektere. 

Danmarks fremtid bygger heller ikke alene på den enkeltes selvrealiseringspotentiale, men derimod på, at der fortsat er grundlæggende værdier, der binder os sammen. 

Og i en tid, hvor de værdier, der udgør fundamentet for vores demokratiske samfund, er under såvel nationalt som internationalt pres, er spørgsmålet ikke, om vi har råd til at investere i børn og unges møde med kunsten og deres demokratiske dannelse. 

Spørgsmålet er derimod, om vi har råd til ikke at gøre det?

Ved sin tiltrædelse i Kulturministeriet sagde den nyudnævnte minister Joy Mogensen blandt andet: "Jeg vil rigtig gerne udforske, hvordan vi kan blive bedre til at bruge kulturen til at løfte den kæmpe opgave, vi som samfund har i forhold til at give vores unge større selvværd og gejst i livet."

Kunsten spiller en afgørende rolle for vores demokratiske dannelse og sammenhængskraft. 

Den skal ikke blot "reparere" ødelagte sjæle, som ministeren antyder, men derimod opbygge fundamentet for en stærk "rygrad". 

National handlingsplan
Det bør derfor være den nye kulturministers primære fokus at sikre, at alle børn og unge uanset baggrund får adgang til og møder kunsten gennem deres opvækst. 

Her har kulturministeren flere håndtag, hun kan dreje på.

– Sidestil drama med øvrige kreative fag i folkeskolen såvel som på seminaruddannelserne, så nye lærere og pædagoger prioriterer kunstoplevelser i undervisningen og har kompetencerne til at undervise heri.

– Udarbejd en national handlingsplan med klare mål og standarder for børn og unges møde med den professionelle kunst i institutionerne.

– Giv projektteatre/frie grupper mere stabile økonomiske rammevilkår, så udbuddet af teateroplevelser, der finder sted der, hvor børn og unge i forvejen opholder sig – i boligområder, skoler, dagtilbud, gymnasier, ungdomsuddannelser – udbredes.

– Indfør et kulturklippekort til både udsatte borgere, børn og unge, så adgangen til kulturpolitik ikke beror på, hvor man er opvokset, eller på økonomiske ressourcer.

– Gennemfør en forenkling og udvidelse af refusionsordningen, så flere kommuner og institutioner får lettere ved at købe børne- og ungdomsforestillinger.

Demokratisk dannelse ikke en selvfølge
Med en opjustering af det økonomiske råderum med fem milliarder kroner i 2025 til nu knap 29 milliarder kroner er det ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til at investere i den demokratiske dannelse af de børn og unge, som fremtidens Danmark skal bygge på.

Eller om vi har råd til at investere i det kunst- og kulturliv, der skal være med til at sikre sammenhængskraften, og at nye generationer vokser op som reflekterende, innovative og hele medaktive samfundsborgere. 

Den demokratiske dannelse sker ikke af sig selv, men skal løbende opbygges, gødes og vedligeholdes ved hver ny generation. 

Og det har vi et fælles ansvar for – både som kunstinstitutioner og som kulturminister. 

Dokumentation

Altinget inviterer partiernes nye og genvalgte kulturordførere og aktører til en diskussion om, hvad der bør blive efterårets hotte emne på kulturområdet, og hvad der skal have højeste prioritet.

Mød debatpanelet her og følg debatten på Altinget Kultur.

Bertel Haarder, kulturordfører for Venstre

Birgitte Bergman, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti

Charlotte Broman, kulturordfører for Socialistisk Folkeparti

Uffe Elbæk, kulturordfører for Alternativet

Pernille Vermund, kulturordfører for Nye Borgerlige

Mai Villadsen, kulturordfører for Enhedslisten

Morten Kirkskov, kunstnerisk direktør i Skuespilhuset

Lena Brostrøm, formand for Dansk Artist Forbund

Louise Stenstrup, direktør i Dansk Teater


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Louise Stenstrup

Chef for public affairs, Operate
cand.scient.anth. (Københavns Uni. 2007), diplom i strategisk kommunikation (DJH 2013)

0:000:00