Bliv abonnent
Annonce
Om  
Thomas Gammeltoft

Administrerende direktør i Copenhagen Film Fund stopper

25. september 2019 kl. 12.39

Administrerende direktør for Copenhagen Film Fund Thomas Gammeltoft har besluttet at forlade filmfonden efter seks år på posten. 

Det skriver Copenhagen Film Fund i en pressemeddelelse. 

Thomas Gammeltoft forlader Copenhagen Film Fund, da han har fået nyt job som kreativ direktør i et nyt setup med Sweet Chili Entertainment.

Thomas Gammeltoft var med til at stifte Copenhagen Film Fund tilbage i 2013, hvor han sidenhen har stået i spidsen for fondens arbejde med at skabe vækst og job i film- og tv-branchen. 

"Som tidligere producent har det været utroligt lærerigt for mig at sidde med i Copenhagen Film Fund og ud over selve projektinvesteringerne også at arbejde med politisk strategi og udvikling. Desværre har det holdt hårdt i år, hvor de politiske vinde har peget mod større og større regionalisering og udlægning til vest. Men til gengæld har vi så fået arbejdet en national alliance frem, som kan kæmpe på vegne af hele Danmark og også København,” siger Thomas Gammeltoft i pressemeddelelsen. 

Thomas Gammeltoft har foruden arbejdet i Copenhagen Film Fund været med til at etablere den første erhvervsalliance for den digitale visuelle industri, Vision Danmark, i 2019. Her har han været konstitueret direktør det første år.

Thomas Gammeltoft stopper 31. december 2019. Han vil i 2020 fortsætte i en styregruppe vedrørende politisk udvikling under Copenhagen Film Fund og Vision Danmark. 

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026