Med start 1. december er Anthony Lim den nye marketingchef i Discovery Networks Danmark.
Det oplyser organisationen til Altinget.
Anthony Lim kommer fra en lignende stilling i mobilselskabet Call Me, hvor han blandt andet stod i spidsen for den prisvindende kampagne Tal Ordentligt. Han har tidligere været ansat hos blandt andet Saxo Bank og Telia.
Hos Discovery skal han være med til at styrke brands såsom Kanal 5, Kanal 4, 6'eren, Eurosport Player og de øvrige Discovery-kanaler.
"Jeg glæder mig enormt meget til at starte i et moderne, internationalt mediehus som Discovery. Som jeg ser det, er Discovery stærkt rustet til at håndtere og udnytte de forandringer, som i disse år rammer mediebranchen. Fra telebranchen er jeg vant til store forandringer og intens konkurrence om brugerne. Den viden glæder jeg mig til at sætte i spil hos Discovery," siger Anthony Lim ifølge pressemeddelelsen.
Anthony Lim overtager efter Jesper Grønholt, der blev udnævnt til ny distributionschef hos Discovery i sommer.
Lim er diplomuddannet fra CBS i virksomhedsadministration og marketing i 2000.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















