Morten Grunwald er sovet ind 14. november efter længere tids kræftsygdom. Det oplyser skuespillerens familie til dagbladet Politiken.
Grunwald er bedst kendt for sin rolle som Benny i de 14 film om Olsen Banden, der kunne fejre 50-års jubilæum tidligere i år. Et jubilæum, som Grunwald dog meldte afbud til på grund af sygdom.
Morten Grunwald er uddannet fra henholdvis Odense Teater og Det Kongelige Teaters elevskole, hvorfra han blev færdig som skuespiller i 1960.
I 1970’erne stod han i spidsen for Bristol Teatret i København, i årene 1980–1992 var han teaterchef på Betty Nansen Teatret og mellem 1989-1998 teaterchef på Østre Gasværk Teater.
Grunwald var i 2004 desuden medstifter af tænketanken Cepos sammen med blandt andre Bent Fabricius-Bjerre, der har komponeret titelmelodien til Olsen Banden-filmene.
Grunwalds sidste forestilling, som han også iscenesatte, var 3 x Beckett på Østre Gasværk Teater i 2017. Derefter indstillede han karrieren.
Grunwald efterlader sig hustruen Lily Weiding, med hvem han blev gift i 1980, deres fælles datter samt to papdøtre.
"Jeg har været en lykkens pamfilius. Jeg har ikke haft et ledigt øjeblik, siden jeg kom på elevskolen, og jeg har været så utrolig heldig i mit kærlighedsliv, at jeg har fået den pige, jeg elsker, og som jeg har haft et pragtfuldt liv med. Både privat og arbejdsmæssigt. Til marts har vi været sammen i 50 år. Og vi er spillevende begge to. Interesseret i vores liv, og vi tænker meget på at nyde hver eneste dag, fordi vi ikke har så mange dage tilbage, som der har været. Men det skubber man fra sig. Jeg har ikke noget mod døden. Jeg vil bare helst ikke være der, når det sker," sagde Grunwald i 2014 til BT.
Grunwald blev i 1965 hædret med en Bodil for bedste mandlige hovedrolle i filmen "Fem mand og Rosa" og igen for bedste mandlige birolle i filmen "Hvid nat" i 2008.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel



















