Dokumentarfilm, studierejser og højskoleophold skal højne kendskabet til riget

Danske skoleelever kan sandsynligvis godt begynde at indstille sig på at skulle høre meget mere om skærpekød, fangst af grindehvaler, kaffemik og livet som barn i en lille grønlandsk bygd. Regeringen vil nemlig i folkeskoleforligskredsen søge tilslutning til, at viden om rigsfællesskabet bliver obligatorisk i folkeskolen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Statsministeriet.
Det initiativ følger i kølvandet på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag løftede sløret for, at han sammen med den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, og Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, har aftalt at iværksætte initiativer, der kan medvirke til at udbrede viden om rigsfællesskabet.
Regeringen har netop indgået en aftale med alle Folketingets partier og de nordatlantiske folketingsmedlemmer om, at der på finansloven for 2019 afsættes samlet 25 millioner kroner over de kommende fire år til initiativerne.
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn
















