DR-direktør: Debatten om public service bør handle om andet end tal og størrelse

Af Henriette Marienlund
Direktør, DR Medier

Mens vinterferien sænker sig over landet i disse dage, buldrer mediedebatten derudad op til regeringens forventede snarlige lancering af sit udspil på området.

Når man følger debatten, også i disse spalter, får man det indtryk, at det mest drejer sig om tal og størrelser. Hvad skal være mindre eller større? Hvor kan der hugges hæl og klippes en tå?

Naturligvis, for politik handler jo om prioriteringer og økonomiske rammer.

Men, men, men – faktorernes orden er vigtig, og for mig er det afgørende at fastholde, hvad det helt centrale i debatten burde være: Nemlig hvad public service kan og skal være. Nu og i fremtiden.

Og jeg vil vove den påstand, at langt størstedelen af danskerne er enige.

Public service er kort sagt at ville nogen noget.

Henriette Marienlund
Direktør, DR Medier

Publikum og meningsfuldt indhold
De er formodentligt mest optaget af, hvordan og hvor de også fremover kan blive oplyst, underholdt og udfordret. Eller mindre højtsvævende, hvilke vante og nye medietilbud, de fremover kan se frem til, og hvor de skal finde dem.

Public service handler i mit perspektiv om to ting.

Public – at der skal være et publikum, som faktisk finder og bruger tilbuddene. Indhold kan være nok så godt, men skal bruges i den anden ende. Ellers gavner det ingen.

Service – at vi bidrager med indhold af værdi og har noget på hjerte, så danskerne finder noget meningsfuldt, når de bevæger sig rundt i det omskiftelige medielandskab.

Public service er kort sagt at ville nogen noget. Altid at ville gøre danskerne klogere på sig selv, hinanden og vores samfund. Og altid huske det enkelte menneske eller gruppe i den anden ende.

De to ting går hånd i hånd. Hvilket i de kommende år ikke bliver en mindre kompleks opgave.

I en tid med større forskelle i måden, vi danskere lever på, skal vi møde befolkningen i både større og mindre fællesskaber. Nogle gange skal vi være så mange som muligt og dele fælles oplevelser med afsæt i dansk sprog, virkelighed og kultur. Have en fælles samtale.

Andre gange skal public service kunne ramme de mere specialiserede fællesskaber. Vi går derfor målrettet efter at producere indhold til mindre grupper med særlige interesser.

Det smallere indhold skal give den enkelte bruger præcis det, de oplever som vigtigt i netop deres liv. Også her er jeg stolt, når vi for eksempel på DR3 på en unik måde rammer de spørgsmål, der optager unge lige nu, på P1 taler direkte til de samfundsengagerede, eller P6 Beat løfter en unik musikopgave til et særligt dedikeret publikum.

Public service i streamingtid
Og derfor er jeg specielt glad, når vi i DR på tværs af platforme og gennem særlige indsatser knytter store dele af befolkningen sammen i fælles oplevelser og samtaler. I år kommer vi blandt andet til gennem en større satsning at sætte fokus på videnskab og teknologi, hvor vi både skal på opdagelse i menneskekroppen og sikre kritisk stillingtagen til teknologiens facetter.

For mig at se er det kernen i public service både at have tilbud til os som befolkning, men også til mig som menneske. Og det har ikke kun betydning for indholdet, men også for måden, vi når danskerne på.

Det kræver udvikling af nye digitale løsninger, så public service også fortsat står stærkt i en tid med øget streaming, podcasting og andre ændringer i medievaner og -udbud, hvor danskerne på et globalt mediemarked mere individuelt kan vælge til og fra.

Den vante tænd/sluk-knap på radioen eller fjernbetjeningen vil fremover blive mindre slidt, mens danskerne skræddersyr deres medieforbrug på stadig nye måder.

Hvordan vi går til de udfordringer og muligheder er for mig at se de helt afgørende spørgsmål. I hvert fald hvis vi skal have en debat om public service, som rent faktisk handler om public service.