Copydan: Ophavsretten skal sikre penge til at producere dansk indhold

DEBAT: Politikerne bør have øje for at sikre det ophavsretlige værktøj i det kommende medieforlig, da rettighedsmodellen er kernen i den private finansiering af dansk indhold, skriver Jacob Hedebrink.

Af Jacob Graff Hedebrink
Administrerende direktør, Copydan AV-foreningerne

Forhandlingerne om det kommende medieforlig nærmer sig med hastige skridt, og ikke tidligere har der været så meget fokus på, hvordan vi sikrer, at der fortsat produceres dansk indhold til danskerne.

Udenlandske streamingtjenester og sociale medier overtager mere og mere af det danske mediemarked, og danskernes medievaner er under hastig forandring. Det presser det danske kulturelle kredsløb, som sikrer produktionen af nyt dansk indhold – og som er en væsentlig finansierings- og indtægtskilde for de kunstnere og producenter, der leverer det.

Finansieringsudvalget (Thomas Riis-udvalget) har skønnet, at der i 2025 vil være mindst 300 millioner kroner mindre til produktion af dansk indhold. Det er en udfordring, som vi heldigvis selv kan gøre noget ved her i Danmark.

Politisk er der en berettiget forventning om, at rettighedshaverne skal skabe nye forretningsmodeller og medvirke til at udvikle markedet. Et nødvendigt værktøj for, at dette er muligt, er en sikker og stærk ophavsret.

Ophavsretten (ejendomsretten) går over landegrænser og muliggør, at man kan stille krav om betaling, også til internationale giganter, og rettighedsmodellen er kernen i den private finansiering af dansk indhold.

Den danske rettighedsmodel (aftalelicens) bygger på, at de indholdsudbydere, der tjener penge på dansk indhold, også bidrager til finansieringen af nyt dansk indhold.

Betalingen til rettighedshaverne sikrer, at der kan blive produceret nyt kreativt dansk indhold, og at der kan blive investeret i udvikling af både talenter og nye formater til glæde for alle danskere. På den vis kan man sige, at ophavsret er både værdiskabende og et fundament for produktion af nyt dansk indhold.

I det kommende medieforlig er det vigtigt at medtænke det ophavsretlige værktøj mest muligt. Der er nemlig al mulig grund til at styrke vores kulturelle kredsløb og sikre, at de, der tjener penge på dansk indhold, også bidrager til det. Værktøjerne findes – og man behøver ikke afvente EU.

Aftalelicens – stil krav om bidrag til dansk indhold
Kunstnere og producenter ønsker, at der ved offentlig støtte helt generelt stilles krav om, at rettighedshaverne kan bibeholde rettighederne, således at nye forretninger på indholdet sikrer nye betalinger tilbage til nyt dansk indhold.

Det er grundlaget for aftalelicens, der er det unikke værktøj, som Danmark og de øvrige nordiske lande har opfundet og bygget deres ophavsretslovgivning på.

Aftalelicens dukker i disse år op i flere og flere europæiske lande og så småt også i EU-reguleringen, og det skyldes helt basalt, at aftalelicens virker og giver rigtig god mening. Aftalelicens sikrer en pengestrøm tilbage til dansk indhold, og det sikrer, at ophavsretten kan fungere som ønsket af Folketinget.

Særligt i relation til DR’s programmer er det helt afgørende, at sociale medier som for eksempel Facebook eller YouTube alene kan vise DR’s programmer, hvis de betaler til det danske kulturelle kredsløb ligesom for eksempel tv-distributørerne.

Det sikrer man ved, at rettighederne hertil skal kunne forbeholdes over for DR af producenter og kunstnere i fællesskab. Sikres dette, er ophavsret et godt værktøj også over for Facebook og YouTube, når disse gerne selv vil kunne gøre indhold tilgængeligt.

Her kan danske politikere i medieforliget sikre, at rettighederne bevares hos kunstnere og producenter i relation til Facebook og YouTube, og den beslutning er ren dansk og helt uafhængig af safe harbour-diskussionen i EU-regi.

Arbejdet med safe harbour-reglen kører i EU-regi, og her må og skal der også gøres en særlig indsats. Men den gode nyhed er altså, at vi godt selv kan gøre noget i medieforliget.

Den danske model
Den danske model for finansiering af dansk indhold er unik og sikrer, at de, der udvikler den danske kultur, har råd til fortsat at udvikle nyt dansk indhold, samtidig med at brugerne får adgang til godt dansk indhold og nye digitale tjenester.

Over halvdelen af det danske audiovisuelle indhold finansieres af de private aktører, som laver forretning på indholdet og betaler for det, og den private finansiering af dansk kultur er værd at understøtte.

Hvis vi i den foranderlige medieverden af i dag og i morgen skal sikre, at der er godt dansk indhold til rådighed for danskerne, skal det kommende medieforlig understøtte og udvikle, men ikke begrænse det kulturelle kredsløb, som forstærker dansk kultur og sammenhængskraft.

Så opfordringen til alle beslutningstagere er: Vær sikker på, at det kommende medieforlig og de fortsatte teknologiske udviklinger kan rummes i ophavsretsloven, så kulturkredsløbet – infrastrukturen – vedligeholdes og vi sammen sikrer godt dansk indhold til danskerne.

Ophavsretten (ejendomsretten) skaber værdi og er et fundament for dansk indhold.

Forrige artikel Idrætsforbund: OL er meget mere end sport – det er fredslege Idrætsforbund: OL er meget mere end sport – det er fredslege Næste artikel DR-direktør: Debatten om public service bør handle om andet end tal og størrelse DR-direktør: Debatten om public service bør handle om andet end tal og størrelse