Farvel til kulturnovicen, der endte som storbyparnassets darling

Du kan lytte til Peter Pagh-Schlegel læse denne artikel op herunder. Få flere lydartikler via iTunes her eller Soundcloud her.

Der var en forhåbning om, at jeg kunne  levere på værdiområdet, men det kunne jeg ikke.

Carl Christian Ebbesen (DF)
Tidligere kultur- og fritidsborgmester i København

”Han er en eminemt tal-cracker, men ved ikke en skid om København.”

Reaktionerne var mange, da Carl Christian Ebbesen efter kommunalvalget i 2013 valgte at blive kulturborgmester i København.

Ikke mindst fra den københavnske byhistoriker og lokalpolitiker fra Enhedslisten Allan Mylius. Men han stod ikke alene.

Ebbesens forgænger Pia Allerslev (V) udtalte mere forsigtigt, at ”det kan godt være, at han ikke lige sådan umiddelbart har det helt store indblik i kultur- og fritidslivet”.

Da han selv stod frem i pressen, erkendte han, at der nok aldrig havde været den helt store interesse for kunst og litteratur i hans liv.

”Jeg er civiløkonom og læser helst nyheder,” sagde han knastørt, men tilføjede, at hans yndlingsfilm var Star Wars og Anja og Viktor-serien, mens han også var til TV 2, Gnags og Kim Larsen.

Den såkaldte kulturelite i København vidste ikke, om de skulle grine eller for alvor bekymre sig. Kunne de små storbyteatre pludselig se frem til at få fjernet den kommunale støtte til fordel for flere popcorn og pølsevogne i de københavnske gader?

Den med Star Wars kunne de ikke lide
Nu har Carl Christian Ebbesen pakket borgmesterkontoret ned og fundet tilbage i sit gamle job som økonomisk sekretær i Dansk Folkeparti. Kulturlivet i hovedstaden står stadig.

”Er du sindssyg, jeg var under beskydning. Den med Star Wars, den kunne de ikke lide,” siger han med en smørret grimasse.

”Jeg fornemmer, at selv dem, der hadede mig allermest til at starte med, alligevel anerkender, at jeg er den eneste, der har formået at tilføre midler til området. Det må gøre lidt ondt på dem, at deres egne drømmere ikke kan levere varen,” siger han.

Det er ikke helt samme ordvalg, der kommer i brug, når man spørger kulturaktørerne til Carl Christian Ebbesens indsats. Men de store linjer i analysen giver genklang i kulturlivet.

Oddsene var imod ham
Christian Have, direktør for Have Kommunikation, har arbejdet i relation til en række af de store teatre og festivaler i København og sidder i flere bestyrelser og advisory boards tilhørende kulturlivet i hovedstaden. Han ser tilbage på Carl Christian Ebbesen som en stærk kulturborgmester.

”Han startede med at have pænt mange odds imod sig. Der var mange i kulturlivet, der fik et chok over, at en DF’er skulle blive kulturborgmester. På den baggrund synes jeg, det er bemærkelsesværdigt, at han nu fire år senere har et meget fint renommé i kulturlivet,” siger Christian Have.

En af nøglerne til hans popularitet er ifølge Christian Have, at han ikke er ”argument-resistent”.

”Carl Christian har i kraft af sit embede udvidet sin horisont og set, at der er meget andet end Kim Larsen. Samtidig har han været lydhør for kulturlivets idéer omkring samarbejder med kommunen,” siger han og tilføjer, at også kulturlivet har lært, at det ikke tager skade af at fokusere en smule på det folkelige.

Folkeliggørelsen af Det Kgl. Teater
Morten Hesseldahl, der er teaterchef på Det Kgl. Teater, kalder ham en lyttende, konstruktiv og medspillende kulturborgmester.

”Jeg har aldrig oplevet, at han har mødt ind med nogle færdigpakkede dagsordener til møderne,” fortæller han.

Det Kgl. Teater har de seneste fire år haft flere folkelige begivenheder end hidtil, forklarer han. For eksempel blev teatrets gamle scene udlejet til Dirty Dancing og Disneys Klokkeren fra Notre Dame, mens der også er foregået konferencer og kommercielle koncerter i Det Kgl. Teaters bygninger.

”Han har været meget optaget af at åbne kulturen ud til så mange som muligt. På det område har vi fundet fælles fodslag, som har resulteret i et godt samarbejde,” siger Morten Hesseldahl.

Et andet eksempel fra kulturbranchen er Copenhagen Film Fund, der i samarbejde med Københavns Kommune har arbejdet for at tiltrække internationale film- og tv-produktioner til landet.

”Vi har haft en skidegod borgmester i Carl Christian Ebbesen, der har udvist stor forståelse for de erhvervsperspektiver med skabelse af vækst og arbejdspladser, der ligger i vores arbejde,” siger Thomas Gammeltoft, direktør i Copenhagen Film Fund.

Gik imod partitoppen
På et nationalt plan har Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen arbejdet målrettet for at lukke landsdelsorkestret Copenhagen Phil i løbet af de seneste to år, da man i partiet mente, at det var i overkanten med to orkestre i hovedstadsområdet.

Det lykkedes ikke for Alex Ahrendtsen at få orkestret lukket, men i marts 2017 blev der flyttet otte millioner kroner fra Copenhagen Phil til orkestrene vest for Storebælt. En beslutning, som Carl Christian Ebbesen var imod.

”Jeg sætter selvfølgelig pris på, at han gav sin mening til kende, selvom partiets kulturordfører mente noget andet. Det er udtryk for et stort mod,” siger orkesterchef i Copenhagen Phil, Uffe Savery, der tilskriver Carl Christian Ebbesen en prisværdig vilje til at lære sit område bedre at kende.

Copenhagen Phil, der er støttet af bl.a. staten og en række sjællandske kommuner, fik sin første bevilling fra Københavns Kommune sidste år.

Det har dog ikke ført til ondt blod mellem kulturborgmesteren og Alex Ahrendtsen:

”Han har kæmpet københavnernes sag, og det skal man jo som lokalt valgt. Mange kultur- og kunstpersoner havde nok ikke forventet, at han ville arbejde for deres sag. Men det har han gjort,” siger Alex Ahrendtsen.

De værdipolitiske nederlag
Mens det er lykkedes Carls Christian Ebbesen at opnå et fint renommé i kulturlivet, er det store spørgsmål, hvor tilfredse hans vælgere har været.

Carl Christian Ebbesen fik ved dette valg 3600 personlige stemmer, hvilket må siges at være en seriøs nedgang i forhold til de 4611 personlige stemmer, han fik til kommunalvalget i 2013.

Dengang blev han i høj grad valgt på sine mærkesager om blandt andet forbud mod kønsopdelte svømmehaller og en modstand mod den kommunale støtte til Ungdomshuset. Områder, som han ikke har kunnet levere på.

”Det er mig virkeligt inderligt imod, at en offentlig svømmehal, som alle har betalt til, smider københavnerne ud alene for at lukke den op for muslimske kvinder, der vil have særrettigheder. Men det vil de røde have, må jeg konstatere,” siger han i dag og fortæller, at det gjorde ondt i hjertet at være vidne til 10-året for Ungdomshusets rydning, der endte i bål og brand.

”Det udsprang med al tydelighed af Ungdomshuset på Dortheavej, som får offentligt tilskud. At man bliver ved med at give penge til sådan noget, når man kunne give pengene til sunde aktiviteter, et folkekøkken eller til børn, der måske bare mangler et sted at danse. Det kan jeg godt være lidt øv over,” siger Carl Christian Ebbesen.

Selv forklarer han de værdipolitiske nederlag med manglende vælgeropbakning.

”Ideologiske emner som disse kan man ikke forhandle sig til,” siger Carl Christian Ebbesen, men erkender også, at det kan være en del af årsagen til hans vælgernedgang.

”Der var et håb om, at jeg kunne levere på værdiområdet, men det kunne jeg ikke. Det kan sagtens have gjort et udslag. Derudover må jeg også konstatere, at den tilbagegang, DF har haft på landsplan, desværre også er slået igennem i København,” siger han.

Ingen stemmejagt på skater-rampen
I stedet har Carl Christian Ebbesen taget sin repræsentative rolle som kulturborgmester alvorligt ved at være synlig til byens kulturbegivenheder og indvielser.

En oplevelse, som man blandt andet har haft i den nationale forening Spil Dansk, der med lokal forankring arbejder for udbredelsen af dansk musikkultur.

Foreningen samarbejder med 26 af landets kommuner, hvor Københavns Kommune først tog del i samarbejdet i 2015.

”Vi tog kontakt til kommunen, men det er Carl Christian, der har taget teten i forhold til at bære det her samarbejde igennem politisk,” fortæller direktør for Spil Dansk, Ricco Victor, der særligt fremhæver kulturborgmesterens repræsentative rolle gennem forløbet.

”Han har været meget ude i virkeligheden. Både i forbindelse med vores arrangementer, hvor han indtager scenen med stor karisma. Men også generelt, når han for eksempel klipper snoren over til indvielsen af en ny skaterpark. Her ved han jo godt, at publikummet er nogle venstreorienterede unge, der aldrig ville stemme på ham, men alligevel har han ingen berøringsangst,” siger Ricco Victor.

Andenrangs-borgmesterposten
Carl Christian Ebbesen anerkender, at kulturområdet har vundet på ham i løbet af de seneste fire år.

”Jeg tror, jeg vil gå oftere i teatret fremover. Jeg har oplevet ekstremt meget i mit job, og det har selvfølgelig påvirket mig,” siger han.

Efter valgresultatet i november hapsede Alternativets Niko Grünfeld posten som kulturborgmester. Men historien blev, at partiet i højere grad fravalgte den noget tungere post som beskæftigelsesborgmester, hvilket medførte kritik både internt og eksternt og bevægede sig ud i en diskussion om, hvilke politikområder der er vigtigere end andre.

Selvom stormvejret primært ruskede i venstrefløjspartierne Alternativet og Enhedslisten, ærgrer Carl Christian Ebbesen sig over sagens udvikling.

”I denne her diskussion bliver kulturområdet devalueret. Det synes jeg egentlig er pissetræls. Ikke mindst at personalet og alle dem, der arbejder helt vildt for at få det her til at lykkes, nu skal lægge ører til, at de er en andenrangsforvaltning. Det mener jeg ikke er fair,” siger han og fortsætter:

”Helt ærligt! Jeg tror på, at man kan helbrede folk igennem de sociale fællesskaber i foreningslivet. Så kultur- og fritidspolitik kan gøre meget for socialt udsatte, førtidspensionister og psykisk syge."

Og det er også DF-politik, lyder det:

”Det er vigtigt, at en hovedstad byder på kulturoplevelser, der kan samle folk. Det kan det ikke, hvis vi kopierer det, som New York eller Paris kan tilbyde. På den måde er kulturpolitik DF-DNA. Der er simpelthen nogle værdier i vores samfund, der er så vigtige, at de er større end både økonomi og arbejdspladser.”