Folkeoplysende projekter får tilskud fra Kulturministeriet
27 projekter, der alle arbejder med folkeoplysningens aspekter, modtager tilskud fra Kulturministeriet. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
Størstedelen af projekterne har fokus på børn og unges deltagelse i folkeoplysningen, folkeoplysningens rolle i civilsamfundet, foreningers samarbejde med folkeskolen - særligt i forbindelse med folkeskolereformen - eller nye måder at gribe folkeoplysningen an på.
De 27 projekter er delt ud på to puljer. 24 af projekterne får således tildelt midler fra Folkeoplysningspuljen, hvor de resterende tre projekter modtager midler fra ”Større tværgående udviklingsprojekter på højskole – og folkeoplysningsområdet”.
”Jeg er glad for igen i år at kunne uddele tilskud til en række foreninger, organisationer og andre, som på forskellige vis arbejder med folkeoplysningens aspekter. I år har et nyt indsatsområde haft fokus på foreningernes samarbejde med folkeskolen som opfølgning på skolereformen, og her har der været en række gode projekter. Ansøgningerne afspejler en stor mangfoldighed på folkeoplysningsområdet og i civilsamfundet. Derfor er der også givet tilskud til både mindre lokalt forankrede projekter og til større projekter af mere landsdækkende karakter,” siger Marianne Jelved (R) om uddelingen i en pressemeddelelse.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham
















