Foreninger: Danmark forsømmer den tekniske kulturarv

Desuden råder langt de fleste kulturhistoriske museer i større eller mindre grad over genstande, der hører under den tekniske kulturarv.

Frivillige passer på dansk kulturarv

En meget stor del af bevarings -og formidlingsarbejdet med den tekniske kulturarv i Danmark varetages af diverse foreninger.

Eksempelvis Sporvejsmuseet, Danmarks Flymuseum i Stauning, en mængde private bil- og motormuseer, tog- og veteranjernbaneklubber, hærhistoriske foreninger samt en række mindre private specialsamlinger, som eksempelvis Ringsted Radio Museum og Damptromleklubben.

Det frivillige bevarings- og formidlingsarbejde drives imidlertid i hovedsagen uden koordinering, uden samfundsmæssig sammenhæng og uden museal forankring.  

Michael Deichmann, Ole Lauridsen, Steen Rode-Møller og Frederik Madsen

Det frivillige bevarings- og formidlingsarbejde drives imidlertid i hovedsagen uden koordinering, uden samfundsmæssig sammenhæng og uden museal forankring.

Den tekniske kulturarv varetages desuden af nogle af vores store virksomheder, som har lavet deres egne museer – ofte med fagansatte museumsfolk.

Det er en stor gevinst for vores tekniske kulturarv.

Ved salg af virksomhederne eller store omstruktureringer har vi desværre set, at nogle virksomhedsmuseer delvist er faldet fra hinanden, fordi det museale arbejde er foregået uden forbindelse med den øvrige museumsverden.

Det er et selvstændigt problem, at der ikke findes vejledning eller regler for bevaring og formidling af tekniske indretninger og transportmidler, hvilket eksempelvis har som konsekvens, at Nationalmuseets samling af bevaringsværdige sejlende skibe er udskilt som rekvisitter - ellers kan de ikke bevares.

Fremtiden hungrer efter faglærte 

Vi ved alle, at vores kultur binder vores land sammen. Og at vores kulturarv lader os forstå, hvor fremskridtene er kommet fra.

Det er med til at starte samtaler og inspirere unge mennesker til at vælge deres vej i livet. Netop det tekniske område med biler, pumper, grej, teknik og lignende kan spille en rolle, når vi skal inspirere unge til at vælge deres vej i livet.

Vi har hårdt brug for flere teknikere i fremtiden. Faglærte, der kan skrue, hamre, banke og bruge både hovedet og hænderne på samme tid.

Vi skal sikre, at langt flere får mulighed for at se og lære om vores tekniske kulturarv. Så vi kan sikre, at de teknologiske fremskridt kan fortsætte langt ud i fremtiden af nye generationer, der overtager faklen fra de forrige generationer.

De tekniske fremskridt har lagt grunden for nogle af de bedste og største historier i Danmark. Dem skal vi bevare og minde os selv og hinanden om.

Derfor er vi en række foreninger, der har foreslået kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at han skal nedsætte en arbejdsgruppe, som skal kortlægge indsatsen for bevarelse af den tekniske kulturarv:

• En beskrivelse af, hvad der skal forstås ved dansk teknisk kulturarv og på den nuværende og fremtidige betydning heraf.
• En kortlægning af hvilke offentlige, private og frivillige initiativer, der lige nu pågår for at sikre den tekniske kulturarv.
• En kortlægning af forskningsindsatsen på området.
• En vurdering af i hvilket omfang den tekniske kulturarv i forsvarlig grad samlet set er sikret for eftertiden, herunder i hvilket omfang de nuværende statslige og private midler der ofres på området anvendes tilstrækkeligt effektivt.

På baggrund af undersøgelsen skal arbejdsgruppen komme med forslag til en national handlingsplan for den fremtidige sikring og bevarelse af den tekniske kulturarv, herunder hvordan området fremover kan organiseres, finansieres og varetages i samspil mellem statsanerkendte museer, forskningsinstitutionerne, industrien og frivillige foreninger.

Som medlemmer af gruppen kan udpeges repræsentanter for museumsverden, forskningsinstitutionerne, industrien, fagbevægelsen og det frivillige område.