Bliv abonnent
Annonce
Om  
Tine Smedegaard Andersen
Jacob Søndergaard

Forlagenes brancheforening vælger to nye bestyrelsesmedlemmer

18. maj 2020 kl. 09.01

Brancheforeningen for den danske forlagsbranche, Danske Forlag, har fået to nye bestyrelsesmedlemmer efter sin generalforsamling i den forgangne uge.

Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

De nye medlemmer er Tine Smedegaard Andersen og Jacob Søndergaard. Førstnævnte er direktør i forlaget People's Press, som blandt andet udgiver bøger i den kontroversielle, journalistiske genre, mens sidstnævnte er direktør i forlaget Gutkind, som det svenske Bonnier-forlag bragte til det danske bogmarked for nylig, og som udgiver forfattere som Helle Helle og Vita Andersen.

Formand i brancheforeningen Danske Forlag er fortsat Lars Boesgaard, som er administrerende direktør i Lindhardt og Ringhof, mens Morten Hesseldahl, administrerende direktør hos Gyldendal, er næstformand.

De resterende medlemmer af den ni mand store bestyrelse er Carsten Fenger-Grøndahl fra Aarhus Universitetsforlag, Lene Juul fra JP/Politikens Forlag, Søren Møller Christensen fra Forlaget Vandkunsten, Pernille Follmann Ballebye fra Kristeligt Dagblads Forlag og Malene Schioldan fra Modtryk.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026