Peder BisgaardFormand for Dansk Firmaidræts Forbund er genvalgt til europæisk toppost
Peder Bisgaard er efter endt generalforsamling hos det europæiske firmaidrætsforbund i slovenske Ljubljana blevet genvalgt på posten som vicepræsident.
Det skriver Dansk Firmaidræts Forbund i en pressemeddelelse.
"Idræt kan dyrkes i andre arenaer og under andre organisationer, men idræt på arbejdspladsen er unikt for EFCS, og det skal vi have fortalt endnu tydeligere, så flere får oplevelser med kollegamotion," siger Peder Bisgaard ifølge pressemeddelelsen.
Formand for Dansk Firmaidrætsforbund, Peder Bisgaard, har de seneste fire år været én af de fire vicepræsidenter, der sammen med præsident Didier Besseyre udgør den øverste ledelse i det europæiske firmaidrætsforbund. Han fortsætter nu yderligere fire år på posten.
Det europæiske firmaidrætsforbund har 38 medlemslande og blev stiftet i 1962 af otte lande, heriblandt Danmark.
Dansk Firmaidrætsforbund er den tredjestørste idrætsorganisation i Danmark med omkring 364.000 medlemmer og med aktiviteter og kampagner. Heriblandt kampagner som Tæl Skridt, Rigtige Mænd-projektet og Arbejdspladsernes Motionsdag.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham

















