
Gældsstyrelsen har oprustet på chefgangen i Middelfart, hvor man har tilknyttet Avisen Danmarks tidligere chefredaktør Peter Rasmussen som ny pressechef.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
"Vi står midt i en vigtig opgave med at normalisere gældsinddrivelsen. Jeg er sikker på, at vi med Peters faglige ballast får en pressechef med gennemslagskraft," lyder det fra styrelsens direktør Anne-Sofie Jensen om tilknytningen.
Peter Rasmussen, der tiltrådte sin nye stilling 1. juni, ser frem til at få arbejdshandskerne:
"Vi skal selvfølgelig være ærlige og transparente over for pressen, når de stiller spørgsmål til vores arbejde. Men vi skal også turde at fremvise de ting, som styrelsen gør godt, så vi kan få et nuanceret mediebillede, der afspejler virkeligheden i gældsinddrivelsen," lyder det fra den nye pressechef.
Peter Rasmussen blev i august 2022 fyret fra chefredaktørposten på Avisen Danmark som et led i mediets acceleration af deres digitale omstilling.
Tidligere har han været nomineret til en Cavling-pris.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham




















