Anders-Peter Østergaard
Helle Wagner GehlertGentofte får nye direktører
To nye direktører tiltræder i Gentofte Kommune, fremgår det af kommunens hjemmeside.
Anders-Peter Østergaard bliver direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid, mens Helle Wagner Gehlert bliver ny økonomidirektør.
Anders-Peter Østergaard kommer fra en stilling som børne- og kulturdirektør i Hillerød Kommune.
Han er uddannet cand.mag. i psykologi og samfundsfag fra Aarhus Universitet i 1996.
Helle Wagner Gehlert har senest været chef for Økonomi & Stab i Albertslund Kommune.
Hun er uddannet cand.oecon. fra 1993.
Kommunaldirektør i Gentofte Kommune Torben Frølich glæder sig meget til at begynde samarbejdet med de nye direktører.
"De har begge en dyb viden på hver deres områder – og stor erfaring med ledelse og samarbejde både internt og eksternt. Derfor har jeg også store forventninger til, at de sammen med politikere, medarbejdere og borgere vil bidrage til, at Gentofte Kommune bliver et endnu bedre sted at leve, bo og arbejde,” siger Torben Frølich.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham

















