Katja Holm: BR-konkurs øger behovet for mere kunst

KOMMENTAR: Konkursen hos BR og Toysrus er mere end bare en konkurs. Den er en konsekvens af endnu et fravalg af nærvær og fællesskab, hvor kunsten og kulturoplevelsen må stå tilbage som nødvendig arvtager, skriver Katja Holm.

Al indkøb går mere og mere over til internettet. Vi gider ikke stå i butikken og har ikke tid til al det pjat, når også job og familie skal passes. Og da slet ikke under højtider som julen.

Det var som bekendt også årsagen til, at legetøjskæden Top Toys annoncerede deres konkurs midt under juleferien.

Nogle mente, at nu havde disse gigantkæder selv mærket det, de i tidernes morgen havde udsat de små legetøjsbutikker for – personligt vidste jeg ikke helt, hvor jeg stillede mig. Jeg havde – og har – i virkeligheden mest ondt af medarbejderne, der nu skal se sig om efter andre jobs inden for en meget overkommelig fremtid. Dagpengesystemet har ikke gjort arbejdsløshed let.

Men en altoverskyggende konsekvens og også et symbol med denne konkurs er fraværet af sanseligheden i vores samfund. Og navnlig hvor stor en betydning dette fravær har – og får – for kunsten i vores samfund.

Når alt efterhånden foregår på nettet, formindskes nærværet, og vi fratages (eller fratager os selv) sanseligheden. Vi fratages muligheden for at mærke, føle og se på noget andet end os selv eller en skærm. Eller rettere: Vi får ikke øvet os nok i det, som menneskelivet også går ud på.

Når jeg går ind i en butik, er det indimellem en tidsrøver, nuvel, og køer kan gøre mig fuldstændig – dog momentan – sindssyg, men det er en oplevelse, hvor jeg bruger alle mine sanser; jeg mærker på varerne (alt efter hvad det er naturligvis), jeg møder – højst sandsynligt – nogen, jeg kender, jeg hører andre stemmer, jeg forholder mig til virkeligheden, jeg irriteres, lytter, glædes, undres i et nærværende nu – i mødet med en fysisk verden. Jeg er til på en helt anden måde, end jeg er foran skærmen.

Misforstå mig ret, jeg har intet imod internettet, eller jo, jeg har en hel del imod det, men jeg holder i den grad også af, hvilke muligheder det giver mig i mit liv. Og jeg er én af dem, der bruger de sociale medier flittigt.

Men det er ikke – og bliver aldrig – nok for mig i mit liv.

I forvejen er en del af vores sanselighed og mødet med andre mennesker allerede i en vis udstrækning blevet overtaget af internettet. Og fint med det, men de er også tætte på en gang imellem at overtage hele relationen. Og det er ikke sundt.

På den måde er konkursen hos BR og Toysrus mere end bare en konkurs. Den bliver et vink med en vognstang om, at vi i højere grad fravælger nærværet og fællesskabet, forståelsen og evnen til at undres.

Hvad er der så at gøre ved det?

Kunst! Kunsten kan fastholde os. På mange forskellige måder. I disse år har kunsten en stor opgave. En opgave i at fastholde sanseligheden, nærværet, fællesskabet og mødet. Være det sted – hvor det nu er vi møder denne kunst – hvor vi ikke bliver os selv og vores egne behov nok.

Derfor skal politikerne være vakse. For hvis alle vores "normale" gøremål, såsom indkøb og andet, overtages ved et klik på musen, så får kunsten en om muligt endnu større betydning, end den allerede har. Kunsten i alle sine afskygninger. Den bliver måden, hvorpå vi kan være tilstede, mærke, se, høre. Derfor skal kunsten have plads. Som et modsvar. En tilfredsstillelse af vores dybere behov.

Kunsten kan derfor heller ikke måles og vejes. Den kan ikke klikkes frem. Den kan ikke pakkes ind. Den er en helhed, et værn mod forarmelsen og ensomheden.

For eksempel i teatret bliver sanseligheden udfordret, øjnene bliver, hele kroppen bliver, stimuleret. Man kommer ind, skal vise sin billet (godt nok også på sin mobil nu om stunder, men hvad), man stiller sig måske i baren, står ved siden af én eller anden, der har taget parfume på, og sidder ved siden af en kvinde, der, så snart lyset går ned, begynder at hoste. Men du er der, og du ser, lytter, rører måske ved din sidemand eller kvinde. Med andre ord: Din sanselighed bliver aktiveret.

Du bliver en del af et fællesskab, du ikke kendte. Og du er ude blandt andre mennesker, som du skal forholde dig til på den ene eller den anden måde.

Kunstneriske oplevelser er ofte helhedsoplevelser, der ikke kan undværes. Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at den er altafgørende i verden af i dag.

Det vil også sige, at når der forhandles finanslov, og der skal tales om kunsten, så handler det om mere end en dejlig oplevelse. Det drejer sig om en nødvendig oplevelse. Og det gælder ikke kun teatret, som jeg i øvrigt er en stor elsker af, men også på museer, i biografen, til en koncert og sågar nogle gange ved en fodboldkamp.

Det er fællesskab, når det er bedst, og det er sanselighedens holdeplads. Sanseligheden, indlevelsen og fællesskabet, som er det, kunsten til hver en tid kræver af os, er der ingen, der kan undvære. Og slet ikke nu.

Kunsten får en større og større betydning. Med at understøtte vores empati, holde fast ved fællesskabet og navnlig for, at vi ikke mister vores sanselighed.

-----

Katja Holm er forhenværende formand for Skuespillerforbundet. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Fra Hogwarts til handlekraft – nye veje for højskolerne i det 21. århundrede Fra Hogwarts til handlekraft – nye veje for højskolerne i det 21. århundrede Næste artikel Ulla Tofte: Kulturinstitutioner kan også levere public service Ulla Tofte: Kulturinstitutioner kan også levere public service
KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KL sætter fokus på kunst og kultur i folkeskolen

KNALD ELLER FALD: Kunstnersamarbejde har i forbindelse med "Åben Skole" kørt på projektniveau siden skolereformen i 2014. Nu er det knald eller fald, hvis ordningen skal integreres, mener KL-formand.