Kommentar: Fondene spiller en stor rolle i dansk kulturliv, men gør det dem også magtfulde?

KOMMENTAR: Medierne italesætter ofte fondenes rolle som et spørgsmål om magt. Men heri ligger en risiko for at overse kulturlivets reelle udfordring, skriver Birgitte Boesen.

I sommer bragte Dagbladet Information en serie artikler under overskriften "De magtfulde kulturfonde".

Gennem interviews med fondschefer fra nogle af de fremtrædende fonde gik redaktionen tæt på 'kulturlivets nye magthavere' og beskrev, hvordan kulturlivet bliver mere og mere afhængig af de penge, som fondene og de fondslignende foreninger bevilger til kulturområdet.

Det er langtfra første gang, at et dagblad taget fat om emnet. Erhvervsmediet Finans har gennem flere år bragt artikler under temaet De magtfulde fonde, og Ekstra Bladet kørte i 2017 en serie "De styrer Danmark" om stenrige danske fonde, der med avisens egne ord "er med til at styre kunst, kultur og forskning".

Login

  • Anmeld

    Claus Lynge · operachef

    Fondene igen-igen

    De erhvervsdrivende fonde og uddelende fonde i Danmark er et særsyn og misundes af mange i udlandet. Fondenes uddelingspolitik supplerer den offentlige støtte på statsligt og kommunalt niveau. Nogle gange indgår fondene partnerskaber med enten stat eller kommune om typisk større projekter. Fondenes tilstedeværelse sikrer en unik diversitet i støtten til dansk kultur - og sikkert også på det videnskabelige område. Der er talrige eksempler på unikke projekter, der aldrig ville være gennemført havde det alene været op til kommuner eller stat. Det skorter ikke på lejligheder til at kritisere fondene for "beslutninger truffet bag lukkede døre" etc etc. Men det offentlige støttesystems udformning og uddelingskriterier kan lige så vel kritiseres - f.eks. manglen på kontinuitet; eller almindelig indspisthed trods gode intentioner om det modsatte. I stedet bør vi glæde os over den unikke dobbelte støttestruktur vi har i Danmark, som tillader langt større diversitet.