17. november 2014 kl. 09.33
Det bliver marketingchef for TV 2, Morten Kjær Petersen, der 1. januar skal afløse Dan Tschernia i direktør-stolen på TV 2/Lorry, erfarer MediaWatch. Han er valgt blandt omkring 50 ansøgere.
45-årige Morten Kjær Petersen har været på TV 2 i godt halvandet år, hvor han kom til fra en stilling som kommunikations- og fundraisingchef i Red Barnet. Han har derudover en længere karriere bag sig i DR – blandt andet som eventchef og redaktionschef på P3, chefredaktør på P3, P4 og Radioavisen.
Da Morten Kjær Petersen sidste år kom til TV 2, sagde programdirektør Palle Strøm om ham til netavisen Bureaubiz:
"Morten har en særlig god og snusfornuftig fornemmelse for marketing og brand, og jeg er sikker på, at han kan bidrage med både viden og kreativitet i arbejdet med at markedsføre TV 2s mange forskelligartede brands. Samtidig har han en omgængelighed og en humor, der vil gøre ham til en rigtig god TV 2-chef."
Dan Tschernia har været direktør for TV 2-stationen for hovedstadsområdet siden starten i 1989.
Artiklen var skrevet af
- Gymnasieelev: Mit nej til alkohol blev først accepteret, da jeg fik kræft
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Danske Medier: Her er tre tiltag, der kan sikre medier og kulturlivet mod at blive udnyttet af kunstig intelligens
- København finder penge til gratis teater for børn



















