Konservative: Statens Kunstfond skal støtte talentet og ikke geografien

DEBAT: Det er de største talenter, der skal modtage støtte fra Statens Kunstfond. Vi kan ikke styre, hvorvidt kunstnerne bosætter sig i København eller på landet, selvom det ville være positivt, hvis flere ansøgere kom fra andre områder end hovedstaden, skriver Birgitte Bergman.

Af Birgitte Bergman (K)
Kulturordfører

Problemet med debatten om, at der skulle være en skævvridning i fordelingen af støttekroner fra Statens Kunstfond, er, at vi antager, at der er en konkurrence mellem by og land − og at vi skal støtte landområderne ekstra, fordi de er bagud. 

Den opdeling ser vi gå igen i mange debatter. Som én, der selv kommer fra provinsen, mener jeg, at det er en uhensigtsmæssig måde at se virkeligheden på. Nu er jeg også ligestillingsordfører, og på samme måde som i debatten om ligestilling handler det om lige muligheder − ikke ens resultater.

Det handler ikke om, at kunstnerne i Region Hovedstaden bliver favoriseret. Jeg tror på formanden for Statens Kunstfond, Michael Bojesen, når han siger, at de modtager langt færre ansøgninger fra Nordjylland. 

Det viser deres årsberetning også. I stedet for at fokusere på, hvor i landet støttekronerne ender, skal vi måske hellere tænke på, at der skal være fokus på fagligheden. 

Geografi skal ikke prioriteres over talent
Det er de bedste artister og kunstnere, der skal modtage støtten. Jeg så hjertens gerne, at der var flere fra andre regioner end Region Hovedstaden, der fik tildelt Kunstfondens støtte, men der bliver i første omgang nødt til at være ansøgere fra andre regioner, for at støtten kan tildeles dér. 

Man kan ikke tildele støtte til nogle, der ikke har ansøgt.

Derudover skal fordelingen ske på et sagligt grundlag, hvor der tages højde for talentet, hvilket jeg er overbevist om, at der er nogle kyndige personer, der kan vurdere bedre, end vi politikere kan. 

Det er ikke en proces, vi skal blande os i. I stedet skal vi måske se på, hvordan vi kan skabe bedre kendskab til Statens Kunstfond, så flere søger – også kunstnere fra landområder.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at kulturen er en vigtig del af vores rødder og identitet. Derfor vil vi også værne om vores kulturbærende institutioner, der løfter og formidler vores fælles kulturarv og udvikler samfundet i nye retninger. 

Jeg mener, at det er vigtigt, at kulturen kommer ud til alle afkroge af Danmark, men det skal ikke ske på bekostning af det enkelte talent. 

Storbyer ér kulturelle knudepunkter
Vi kan ikke styre, hvorvidt kunstnerne bosætter sig i København eller på landet. Det er op til dem, hvad de tænker er bedst for dem.

Alternativt skal vi til at tvangsflytte kunstnerne ud på landet, og det har Det Konservative Folkeparti i hvert fald ingen intentioner om. Det personlige valg, i forhold til hvor man vil bo, er ikke noget, staten skal blande sig i.

Samtidig har det til alle tider været sådan, at malere, musikere, fotografer og så videre har boet omkring de større byer. Pablo Picasso bosatte sig både i Madrid og Paris, Andy Warhol boede i New York, og selv en skagensmaler som P.S. Krøyer færdedes meget i Paris og andre europæiske storbyer og havde bolig i København. 

Storbyerne er de kulturelle knudepunkter, så man kan ikke fortænke kunstnerne i at ville bo dér, hvor deres karriere kan tage fart.

Tre procent af ansøgningerne var nordjyske
I Danmark bør vi hylde talentet – det er faktisk helt i orden – i stedet for straks at se dæmoner, fordi syv procent af de støttede projekter i 2018 foregik i Nordjylland. 

Det findes der en logisk forklaring. For kun tre procent af ansøgningerne sidste år kom fra Nordjylland. Det er dog en problematik, der kan gøres noget ved. For eksempel ved at udbrede kendskabet til Statens Kunstfond, så flere fra andre regioner søger. Så er jeg sikker på, at man vil se en stigning i både ansøgere og støttede projekter uden for Region Hovedstaden, og dermed får vi rystet posen.

Ryste posen skal vi også, når det kommer til tværfagligt samarbejde mellem genrer. Jeg ønsker en debat om, hvorvidt statens offentlige kunststøtte er for fastlåst i en søjletænkning, der er skadelig for samarbejde og projekter på tværs af genrer. Støtten uddeles nemlig via syv udvalg, der tager sig af henholdsvis scenekunst, musik, billedkunst, litteratur, film, arkitektur og design. Det kan derfor blive svært, hvis man ønsker at lave et projekt mellem for eksempel litteratur og musik.

Jeg mener, at det er for en firkantet måde at arbejde med kunst på i dag. Min erfaring med at arbejde med oplevelsesøkonomi er, at når man tænker på tværs af brancher, så opstår der nye og spændende muligheder. Det, er jeg sikker på, ville komme dansk kunst og kulturliv til gavn.

Forrige artikel Jane Sandberg: Kulturen beder ikke om andet end at blive taget alvorligt Jane Sandberg: Kulturen beder ikke om andet end at blive taget alvorligt Næste artikel Museumsdirektør: Sparestop må ikke blive kulturlivets sovepude Museumsdirektør: Sparestop må ikke blive kulturlivets sovepude
Museer kritiserer løsning på feriefond-sag: Nogle overvejer retssag

Museer kritiserer løsning på feriefond-sag: Nogle overvejer retssag

FERIEFOND: Flere lukningstruede museer kan ånde lettet op, efter regeringen har fundet en løsning, der frigiver størstedelen af deres gæld til Arbejdsmarkedets Feriefond. Men de anerkender fortsat ikke gælden og kalder løsningen for "lovgivning med tilbagevirkende kraft".