Rådmand: Nordjyllands kultur er absolut ikke talentløs

DEBAT: I debatten om kunststøttens fordeling bruges argumentet om, at Statens Kunstfond ikke skal tage et geografisk hensyn, men at pengene skal følge talentet. Der er dog masser af talent i provinsen, som ikke får støtte, skriver Mads Duedahl.

Af Mads Duedahl (V)
Rådmand for Sundheds og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune

Vi ønsker ikke særbehandling, men mindre skævhed i tildelingen af støtte

Nordjylland har fået en af hovedrollerne i Altingets debatserie om kunststøttens geografiske skævhed.

Det er fuldstændigt korrekt, som flere har skrevet, at nordjyderne generelt skal sende flere ansøgninger til Statens Kunstfond. Det er en opgave, vi er bevidste om, og som vi naturligvis skal tage på os.

Men det er også fuldstændigt korrekt, når vi siger, at nordjyske musikere har langt sværere ved at modtage legatstøtte end gennemsnittet.

Lad os bruge 2019 som et eksempel. I 2019 søgte 16 nordjyske musikere om legatstøtte. Én fik tilsagn. På landsplan blev der samme år givet tilsagn til cirka hver fjerde ansøger, og i alt blev der tildelt arbejdslegater til 227 musikere. 

Med andre ord: Én af 227 arbejdslegater til musik gik til en nordjysk musiker. I 2018 var der to nordjyske musikere, som modtog et arbejdslegat.

Der mangler ikke talenter i Nordjylland
Hvordan forklarer vi denne forskel? Er nordjyske musikere bare dårligere musikere? Er nordjyske musikere dårligere til at skrive ansøgninger? Eller kan det skyldes, at musikudvalget i Statens Kunstfond ikke har øje og øre for de nordjyske musikere?

Som kulturrådmand i Aalborg vil jeg gerne slå et slag for, at alle hjørner af Danmark behøver et levende og producerende kulturliv, og derfor bør Statens Kunstfond også tilstræbe, at deres tildelinger ikke har så stor en geografisk skævhed, som ovenstående tal viser.

Det er fremført i debatten om kunststøttens fordeling, at Statens Kunstfond ikke skal tage et geografisk hensyn, men at pengene skal følge talentet. Derved siger Statens Kunstfond jo indirekte, at nordjyske musikere mangler talent, men kan det passe?

Der er ganske få muligheder for talentfulde musikere i Danmark for at få en økonomisk håndsrækning. Blandt andet derfor er det vigtigt, at kunstfondens tildelinger ikke har så tydelig en geografisk slagside, som tilfældet er med arbejdslegater på det musiske område.

En dårlig musiker eller en dårlig ansøgning skal naturligvis ikke støttes, og nordjyske musikere skal ikke særbehandles. Men en god musiker med en god ansøgning skal støttes, uanset hvor han eller hun bor. Jeg forstår godt, hvis nordjyske musikere undrer sig over, hvorfor deres vej til arbejdslegater er så meget sværere end andres.

Borgerne elsker Aalborgs kulturliv
De seneste år har Aalborg investeret massivt i nye kulturinstitutioner. For eksempel Musikkens Hus, Utzon Centret og Spritten. Og i de kommende år satser vi markant på vækst- og talentlaget. Det gør vi, fordi det bobler og syder med spændende kulturelle projekter i hele den aalborgensiske og nordjyske undergrund. 

Derfor har vi i dette efterår oprettet Korma (Kompetencecenter for rytmisk musik Aalborg), som skal rådgive vækst- og talentlaget på det rytmiske område i Aalborg og Nordjylland, blandt andet i forhold til at søge legater og fonde.

Kulturen har stor værdi for borgerne i Aalborg. 34 procent af aalborgenserne finder, at kunst og kultur er den væsentligste årsag til, at Aalborg Kommune er et godt sted at bo. Kulturen er ubetinget den største topscorer i borgernes begrundelse for, hvorfor Aalborg er en god kommune.

Jeg anerkender fuldt ud Statens Kunstfonds arbejde og betydning. Mit indlæg i debatten er alene et ønske om at kaste lys på en åbenlys geografisk skævhed i tildelingen af arbejdslegater, og jeg håber, mit indlæg vil skærpe kunstfondens øjne og øre for provinsens rytmiske talenter.

Forrige artikel Dansk Artist Forbund: Vi savner en vidensbaseret kulturpolitik Dansk Artist Forbund: Vi savner en vidensbaseret kulturpolitik Næste artikel S: Der skal skabes balance i bevillingerne S: Der skal skabes balance i bevillingerne
K kræver forklaring på øgede TV 2-priser

K kræver forklaring på øgede TV 2-priser

TV: Siden TV 2 indførte brugerbetaling på deres hovedkanal i 2012, er prisen steget med 80 procent, hvilket undrer kulturordfører Birgitte Bergman (K), der nu kræver en forklaring.